Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
digtere, Grundtvig tillige Præst. Eller de var som Hauch,
Heiberg og Paludan-Müller fulde af Ærbødighed over for Kirken
som et Billedudtryk for væsentlig det samme, som de selv
mente. Ingen af dem indlod sig paa ligefremt Angreb mod det
Kirkelige. Selv den, der her gik yderligst, Paludan-Müller,
foretog jo dette i digterisk Form, der tillod en Bortforklaring.
Personlig stod han mange, der nærede kirkelige Anskuelser,
meget nær, højagtede og elskede dem. Med en vis Føje kunde
det ved hans Død af Kirkens Mænd udtales, at han, om end
ikke selv fuld Kristen, dog havde været en Vejleder til
Kristendommen.
Disse ejendommelige Forhold, denne ydre gode Forstaaelse
mellem Kirken og det nye Livssyn, hele denne velvillige
Uklarhed bundede i og var selv et Udtryk for, hvad der besjælede
Tiden, og paa et andet Omraade med Held fuldbyrdedes.
Alt, hvad der var foregaaet, siden Naturbegrebet under sin nye
Form var kommen paa Dagsordenen, var jo kort og godt dette,
at man havde besindet sig paa Moralens og Religionens
Oprindelse. Man var begyndt at forstaa, at de begge ikke, som
hidtil antaget, var komne til Verden ved en ligefrem Indgriben
af Gud, idet denne havde overgivet Moses Lovens Tavler og
selv ladt sig til Syne paa Jord som Kristus. Baade Moral og
Religion maatte forklares som Udslag af Menneskehedens
Fremadskriden i Kultur.
Følgen af denne nye Forklaringsmaade havde i Danmark
vist sig under Form af Tvivl om Kirkelærens og det
enevældige Kongedømmes guddommelige Berettigelse. Den oplyste
Enevælde var selv gaaet i Spidsen og havde stærkt rokket ved
Djævlelæren ved at afskaffe Djævlebesværgelsen ved Daaben.
Senere var den dog, opskræmmet af Grundtvigs og Lindbergs
Kampraab, veget tilbage og havde ofret sin frisindede
Raadgiver Anders Sandøe Ørsted. Hvad Enevældens egen
guddommelige Berettigelse angik, havde Kongedømmet ligeledes
selv vigende .vist Vej. Frederik den 6te havde indført
raadgi-vende Stænder. Christian den 8de, der som Prins havde givet
Norge en fri Forfatning, formaaede kun vanskeligt som Konge
at holde igen i Danmark. Og endelig ophævede Frederik den 7de
den enevældige Kongemagt, idet han 1849 ved „Grundloven"
gav Folket Del med i Lovgivning og Styre.
Den Tanke laa da nu saa snublende nær og besjælede
ubevidst saa godt som alle: Kunde man ikke paa ganske lignende
Vis afskaffe Kirkens Enevælde? Rent udvortes og foreløbigt
gjorde man dette ved i Grundloven at give Religionsfrihed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
