Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Klarhed. Yderst endelig Messehagelens fløjelsbløde, varme,
vigende, uudgrundelige Skønhedsdybde, gennemstukket med
Kristi tunge, gyldne, rige Kors. Alt tilsammen — Klædebon,
Ord, Kirke — den faldne, syndebefriede, værdigt forberedte,
af Krisfus forløste Menneskenatur, der bærende Kristi Lidelse
og Kors til Skue, rig i ham og kaldet til Herlighed udtaler sin
Tak og sin Længsel.
Et skønt, et betagende Skuespil, fejret foran Alteret. — Mere
end Skuespil. Det er, hvad Tiden drømte om, en Enhed af
Teater, Universitet og Kirke, der endrægtigt os værdeligen paa
Folkets Vegne stedes for Herrens Alter i Tilbedelse og
Lovprisning. — Er dette nu Livet? — Ikke Livet selv, men dets
Billed, dets skønne Forbilled. — Hvis Alter er det? — Hvor
kan du spørge? Selvfølgelig Guds. — Men hvilken Guds? Er
det Livets, den levende Gud, eller er det blot Tankens Tanke,
det tomme Begreb? Thi i saa Fald er jo hele dette kirkelige
Skuespil kun Klingklang, en Tilværelsens kosteligt udstyrede
Rangle til at berolige og dysse den i Søvn med. Og Livet selv
er kun Ranglen for det tomme Begreb Gud.
Vidt forskelligt endelig baade fra Grundtvig og Martensen
gav de nye Tanker sig kirkeligt Udtryk hos den dansk-norske
Præst Wexels i Norge. Født i København 1797, blev han
Student her 1814, men drog samme Aar ved Danmarks og Norges
Adskillelse til dette Land, hvor hele hans betydelige
Livsvirksomhed faldt. I Aaret 1818 blev han teologisk Kandidat med
Udmærkelse, og Aaret efter ansattes han ved Frelserens Kirke
i Kristiania. Ved denne Kirke forblev han til sin Død 1866,
uden at lade sig friste af, at han (1848) næsten enstemmigt
valgtes til Biskop.
Wexels er i vore Dage mest kendt som Salmedigter. Han
’har blandt andet skrevet den smukke Salme: „Tænk, naar
engang hver Taage er forsvundet, som her sig sænker over Livet
ned." Han var en mærkelig Blanding af en praktisk
Naturbrug-bar til de mest forskellige Hverv, og en stille Fredens og
Kærlighedens Mand. Det var maaske denne Blanding, der ledte
ham paa den Tanke, at Brodden af Helvedlæren og den evige
Fordømmelse kunde fjærnes, naar man antog Muligheden af
en Omvendelse efter Døden. Denne Tanke fremsatte han
omkring 1840 og udførte den i de følgende Aar videre. Den
fremkaldte imidlertid en heftig Modstand hos vakte Lægfolk, der
skarpt drog til Felts mod hans ukristelige Vranglære. Denne
Strid, fremkaldt for en Del ved hans mildere Lyssyn omplantet
mellem haardere, fastere Sind, hvis Præg og Forudsætninger
hos norske Bønder han ikke fra Barnsben var kendt og for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
