Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
hele sit fælles Præg. Menigmand trøstede sig med, at det ikke
gaar saa strængt til, som Præsten prædiker. Baade Frederik
den 6te og Christian den 8de var jo meget villige til at vise
Naade. Vor Herre var forhaabentlig ikke mindre. Dannede
slog sig gerne til Ro ved en Lommeudgave af Kirkelæren til
personlig Brug. Ifølge denne bestod Religion i Troen paa et
kærligt Forsyn, hvorom allerede Jesus og efter ham Kirken
havde lært. Enkelte tænkte videre, og f. Eks. Sibbern søgte
at undgaa Vanskeligheden ved den evige Fordømmelse og det,
at mange ogsaa her i Livet synes at mislykkes, idet han antog,
at alle saadanne bliver til intet i Døden, og kun de aandeligt
udviklede bliver udødelige.
Inden for Kirken ytrede den af de nye Tanker vakte Trang
til Selvtægt sig i dristige Egenhaandsforsøg. Grundtvig f. Eks.
blev efterhaanden i Tillid til sin mageløse Opdagelse af det
„lille Ord fra Guds egen Mund" og i sin Begejstring for
Oplysning og Frihed næsten ellevild af Veltilpashed. Lyssynet i
ham var ved at sprænge Tremmerne i Kirkelærens altfor
snævre Bur. Kristendom var Glæde. Nu da Vorherre, Lyset
og Friheden havde taget fat, trængtes ej engang længer til
Præsteed i Danevang. Alt gik nu glat og med Glæde, som af
sig selv. Med Bøgeløv i Julisol fristedes man til at svare
Fanden som Tysken:
„Til Katten si’er man: Kis!
Hurra for Frederits!"
Hos Martensen var det paa en helt anden Maade, at det
Naturliges nye Overstadighed gjorde sig gældende. Han var,
som Heiberg, en varm Beundrer af Hegel. Vel vogtede han
sig for som kirkelig Forfatter og tilsidst Sjællands Biskop at
lade dette træde alt for stødende frem. Men han kunde dog
ikke fragaa, at Religion, baade i Indhold og Form, svarer til
et lavere Trin, hvor Sandheden anskues og føles i Billedets
Form, medens Sandhedens højeste Form er den rene, blotte
Tanke. Martensens Forkyndelse af det Kristelige blev da et
stadigt gentaget Forsøg paa i festligt, ærefrygtindgydende
Ordoptog at udfylde denne Afstand, dække over denne skjulte,
afgørende Mangel.
For ham var Kirken som en Prælat, der i kosteligt Skrud
messer foran Altret. Det er et Skuespil, der først og fremmest
kræver Respekt, Ærbødighed, Beundring. Martensens eget
Sprog er som den Messendes Klædedragt lagdelt. Inderst den
sorte, fodside Præstedragt. Over den Erkendelsens hvide, rene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
