Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
nok skrevet til Morbroder Niels i København, om ikke Mikael,
der nu snart var tolv Aar gammel, maatte faa Lov at komme
derover og tjene og oplæres hos ham. Morbroder Niels havde
svaret Ja. Og nu stod den lille Fyr der, firkantet og stiv,
indviklet og indknappet i det bedste Uldtøj og Vadmel, som
Hjemmet formaaede, med nye Sko, egen Madpose, Sul og
Formaninger, og skulde afsted, afsted over Heden til den fjærne
Købstad, tilsøs med Smakken, til København, til Morbror Niels, til
Eventyret. Hvor var han spændt og forventningsfuld. Lykken
var hændet ham. Naar nu bare ikke Gud Herren vilde komme
efter ham og straffe ham, for hvad han havde sagt!
I Aaret 1768 kom den lille Mikael Pedersen Kierkegaard,
knap tolv Aar gammel, til København for at tjene som Dreng
hos sin Morbroder, Hosekræmmer Niels Andersen Seding.
Det var en stor Overgang. Lykken var, nærmere set, ikke
altid, som han havde tænkt sig. Den var ikke hver Dag
sæbevasket og vandkæmmet. Der vankede mangt et Knubs og drøj
en Stund, mens han endnu var uvant med Sagerne og blev
gjort Nar ad for sit Mæle og sin Dragt. Men lidt efter lidt lærte
han at klare sig. De derhjemme havde Ret. Det kom kun an
paa at frygte og takke Gud Herren for hans store Naade og
være sin Husbond tro og lydig, saa gik det alt, naar man bare
tog villigt og godt fat.
Og det gjorde han. Det var ogsaa nødvendigt, thi Gud havde
vist ham en vidunderlig stor Naade ved endnu ikke at straffe
ham for, hvad han havde sagt derovre paa Heden. Straffen
kunde kun undgaas ved altid at have dette for Øje og vise den
dybeste Underdanighed mod Herren og hans Salvede. Herrens
Øvrighed bar ikke Sværdet forgæves, og forfærdelig var
Herren i sin Vrede. Det kunde man se nu ude paa Fælleden, hvor
Kroppene af de to før saa mægtige Mænd, Struensee og
Brandt, hang, huggede i fire blodige Stykker og satte paa
Stejle og Hjul. Den højre Haand var først bleven hugget af
dem og derpaa Hovedet. Nu hang det alt derude og truede
enhver, der var Gud og Kongen ulydig.
Aaret efter denne Begivenhed gik Mikael til Præsten hos
Sognepræst ved Nikolai Kirke Hans Lemming, og blev af
denne konfirmeret i April 1773. Det var det første Skridt paa
Ærens Bane. Han var nu sytten Aar, regnedes for voksen og
i Besiddelse af Rettigheder, som yngre end han havde at agte
og ære. Rimeligvis blev han snart efter „Svend" i
Forretningen. I Aaret 1777 fik han Fripas som hævet over Bondestanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
