- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
21

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

21

Men hans Tungsind og Grublen over sit Regnskab med Gud
fandt ikke Ro herved. Han skyldte formentlig Herren langt
mere i Bod for sine formastelige Ord paa Heden og i Tak for
den Naade, der desuagtet var vist ham siden da. Han besluttede
sig til at ophøre med sin Handel, lade sig nøje med, hvad han
nu ejede, og overdrage Forretningen til unge, der nu stod for
Tur til at nyde Guds Naade. Han gjorde virkelig Alvor heraf
og overdrog den 13. Februar 1797 sin Forretning til sin
ovenomtalte Fætter Mikael Andersen Kierkegaard, der havde været
hos ham som Dreng og Svend.

At dette var et besynderligt Skridt, er vist nok. Han var jo
en Mand paa 40 Aar, i sin kraftigste Alder, lige netop naaet
til at drive en stor Forretning op og selv i Besiddelse af sjælden
Interesse og Evner for sit Arbejde. At hans Venner, ikke mindst
Henrik Lund, har fraraadet ham dette Skridt som ubesindigt
og urimeligt, kan der ikke være Tvivl om. Og disse Venner
maatte synes at faa det soleklare Bevis for, at de havde Ret, da
han kort efter at have afstaaet sin Forretning — giftede sig
paany. Den 26. April 1797 ægtede han Ane Lund. Det var jo
dog selvmodsigende i samme Øjeblik at stifte Familje og at
afbryde sin tidligere indbringende Virksomhed.

Man har gættet paa, at han ophævede sin Handel paa Grund
af de truende ydre handelspolitiske Forhold. Men disse
indtraadte først senere. Og det faldt ikke naturligt for en Vestjyde
at give saa hurtigt tabt i en Handel. Ingen af den Lundske
Slægt, der var hans nærmeste Ligestillede, gjorde heller dette,
enkelte af dem grundede netop nye Forretninger nu, og de
andre udvidede deres. Desuden overdrog han jo selv sin egen
til sin nære Slægtning og Medarbejder, hvis Raadgiver og
Vejleder han var.

Familje-Overleveringen, der uden Tvivl stammer fra Henrik
Lund og ham selv, meddeler da ogsaa, at Grunden var, at han
nu havde tjent „en Tønde Guld" (hundrede Tusind Rigsdaler)
og hermed vilde lade sig nøje og lade andre yngre komme til.
Igennem denne Forklaring skimter man baade hans egen
religiøse Bevæggrund og en vis selvsikker Udtryksform, der
muligt tiltalte ham selv og i hvert Fald havde solid Klang og Vægt
over for Venners og Standsfællers Indvendinger.

I den nyeste Tid har man fremdraget en ny mulig Tydning
af Mikael Kierkegaards Skridt. Man er nemlig bleven
opmærksom paa, at det første Barn i Ægteskabet fødtes allerede den
7. September 1797, altsaa knapt fem Maaneder efter
Brylluppet. Forældrene maa altsaa have levet som Ægtefolk paa et
Tidspunkt omtrent lige saa længe før Brylluppet. Anger over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free