- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
22

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22

denne Forsyndelse skal have haft til Følge, at „han ægter sin
Tjenestepige og trækker sig ud af Forretningerne for at have
Ro til at vinde aandelig Klarhed og Fasthed".

Som det vil ses, er denne Forklaring lidt vel moderne i sin
Tankegang og Maade at gruppere Forholdene paa. Den, han
ægtede, var vel hans „Tjenestepige", men ham derfor ikke
mindre jævnbyrdig end hans første Hustru, der jo ogsaa forud
havde været hans eller en andens „Tjenestepige". Leddene er
derhos urigtigt grupperede. Han ægtede jo ifølge det
foreliggende ikke først Tjenestepigen og trak sig derpaa ud af
Forretningerne, men begyndte med at afstaa Forretningen og holdt
først Bryllup to—tre Maaneder efter. Men endelig hviler den
hele Forklaring paa højst usikker Grund. Thi det anstødelige
i deres for tidligt begyndte ægteskabelige Samliv vilde efter alle
de paagældendes Begreber slet ikke være tilstede, hvis
„Trolovelse for Præst" forud for deres Samliv havde fundet Sted.
Vi veed intet om, naar de blev trolovede. Men var dette sket
f. Eks. ved Juletid 1796, saa var de fra den Stund ifølge
almindelige Bondebegreber baade i Danmark og i Norge rette
Ægtefolk. Først ved Forordning af 4. Januar 1799 afskaffedes denne
ældgamle Form for ægteskabstiftende Forbindelse i Danmark og
Norge, netop fordi Trolovelse for Præst og i Vidners
Nærværelse af Folkets Flertal opfattedes som det egentlige „Giftermaal",
det efterfølgende Bryllup derimod som en blot festlig Formsag.

Meget tyder paa, at just dette har været Forholdet og
Synsmaaden ved Mikael Pedersens Giftermaal. Kun saaledes
forklares det let, at de roligt tøvede med det mindre vigtige
„Bryllup", der opsattes, indtil ikke blot Forretningen var afstaaet,
men tillige de selv efter April Flyttedag var rykket ind i deres
nye Lejlighed i Frederiksberggade, hvor saa et Stuebryllup
fandt Sted. Heller ikke findes der mindste Familje-Overlevering
om, at der skulde have været noget uregelmæssigt i Forholdet
mellem de to forud for deres Giftermaal.

Men selv om Mikael Kirkegaard saaledes, borgerlig seet,
havde opført sig ustraffeligt, er der alligevel god Grund til at
antage, at hans nye Giftermaal udgjorde en Post, og en meget
væsentlig Post, i hans Regnskab med Gud. Thi hvad var der
foregaaet? Gud Herren havde ved at berøve ham hans første
Hustru ved en tidlig Død givet ham tydeligt tilkende, at her var
Grænsen sat for al den Medgang, Gud i sin uudgrundelige
Naade indtil da havde vist den forvorpne Synder, som havde
vovet at forbande ham paa Heden. Men istedetfor ydmygt at
bøje sig for Naadens Giver, der lod ham endnu beholde saa
meget igen, havde Synderen svaret med formasteligt ifølge Kø-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free