Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
for en kongelig Obligation, der medførte bestemte Pligter baade
for Udstederen, Besidderen og Papiret selv. Han indstillede
hele sin Udvikling og Fremtid paa at svare rigtig godt til
Papiret og haabede lønligt derved engang at kunne indfri sin
Fortid. Ogsaa Moderen og Søstrene saa i det Betroede et
guddommeligt Pant, som de elskede, og som det gjaldt paa bedste Maade
at pleje og værne. Kun den lille Søren selv gav utydelige og
spøgende Svar. Endnu som gammel svarede han blot: „1813
blev jeg født, i det gale Pengeaar, da saa mangen anden gal
Seddel blev sat i Cirkulation."
Under disse Forhold voksede Søren Kierkegaard op. Han
var fra Barn paavirket af at befinde sig mellem to stærke
Modsætninger, mellem hvilke det gjaldt om at klare sig. Just fordi
Faderens Hensigt ikke turde eller kunde forraades, maatte
hans Behandling forekomme Barnet som blot tyrannisk og
grusom Haardhed, der blev yderligere tung og trykkende ved
Belæringen om, at saaledes behandlede Gud ogsaa
Mennesket. Men midt i alt dette tunge og Uvejrs Mørke, kunde der
saa alligevel stundum bryde et pludseligt Lysglimt af inderlig
Faderkærlighed frem, ligesom en tindrende Glød bag det
haarde, en Slags Indvending mod og Forklaring paa, hvorfor Gud
lod sin Søn lide.
Ved Siden heraf Moderens milde glade Lyssind, der taalte
alt, troede alt, tilgav ’alt og blot elskede. Det var som det klare
Dagslys, der nu engang var og hørte til, og som man derfor
knap lagde Mærke til. Det var som en blød Favn, tryg at ty til og
hvile i, naar man led Nød, men glemt, naar Lysten vaagnede
til selv at handle. Paa samme Maade om end i mindre Grad
med Søstrenes Kærlighed. Den var blot lidt mere slank og
vilter.
Midt imellem disse to Modsætninger befandt han sig selv,
iøvrigt omgiven af lutter større og voksne. Dette forøgede hans
Svaghed, idet han bestandig var den mindste og yngste af alle.
Men heri laa tillige hans Styrke. Ingen nænnede at sejle denne
bitte Jolle i Sænk, man lo tværtimod ad den, fandt den morsom
og forkælede den. Med hans udviklede Iagttagelsesevne blev
dette ham hurtig klart. De fandt ham morsom. Hvad var det
i ham, der var morsomt? Det var ikke det at være lille, for det
er ikke i sig selv morsomt, men tværtimod kedeligt ved hvert
Øjeblik at kræve Hjælp. Nej, det lille er kun morsomt ved
at være stort, turde svare det store igen med et Svar, der
svipper. Denne Evne følte han i sig, nød den, opdyrkede den.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
