Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Latter er en Lasso, hvori man kan fange de voksne. Man bliver
gennem den selv voksen og rider dem med Lethed.
Dette var hans første store sjælelige Opdagelse. Den turde
ikke udtales, thi derved vilde den tabe sin Kraft. Den kundé
kun anvendes som en tilfældig, umiddelbar og ny Indskydelse,
ny hver Gang. Men herved blev han til en skjult Person, gik
ved Siden ikke blot af de voksne men ogsaa ved Siden af sig
selv. Han vilde noget, som han ikke sagde.
Men dette, som han vilde, men ikke sagde, var jo netop ham
selv. Det var en stærk indre Evne og Trang i ham, der drev
ham til at være morsom, være vittig. Hans Vid var kun en
Ytring af hans skarpe Iagttagelsesevne. Og dette Vid forudsatte
netop at kunne dele sig i to, hvoraf den ene var skjult. Thi
det pudsige i hans Tale, som de voksne fandt morsomt,
bestod netop i at kunne dele sig i to, iagttage et og samme fra to
Sider, og saa udtale sig om det paa engang som Barn og dog
som voksen.
Hurtigt aflurede han de voksne, at ingen af dem kunde staa
for saadan et Dobbeltskud fra to forskellige Sider, men
rammende samme Plet. De brød straks ud i Latter, overgav sig,
stukne i Brand af hans Vittighed. Efter sligt et
Bombardement var det ham, der dikterede Fredsbetingelserne. Selv
hans Fader kunde ikke staa for det. Men han svarede straks
med samme Mønt, affyrede ligeledes Vittigheder.
Saa var han vistnok ogsaa skjult, havde noget inde i sig,
der ikke udtryktes ligefrem. Det var morsomt saadan at veksle
Vittigheder med ham. Han var meget flinkere end En selv,
saa at man kunde lære meget af ham. Men det morsomste ved
en saadan Samtale var dog Bevidstheden om, at de begge to
hver paa sin Side stod i skjulte Stillinger, fyrede vel fra
synlige Batterier, men førte Kommandoen fra et uopdaget Punkt,
som Modparten ikke kunde skelne eller rigtigt naa.
Mon Faderen anede, at Sønnen ogsaa var skjult, var en
anden end den, der talte? Det er dog vist det højeste i Livet at
være skjult, være inkognito, gemme i sig en indre flammende
Ild, som ingen aner, fordi man bestandig gaar ukendelig
omkring i Forklædning. Det jeg vil være, det er ligesom en af de
brændende Bomber ved Bombardementet, som de ældre har
fortalt om, der faldt her paa Nytorv og laa og ulmede, før
de sprang. Nybodersdrenge dyppede deres Trøje ved Posten
derovre og krøb paa alle Fire her op, slog den vaade Trøje
om Bomben. Jeg vil paa eengang være Nybodersdrengen med
den vaade Trøje, og Bomben, der springer. Var ikke Kristus
noget lignende, da han vandrede her paa Jord forklædt som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
