Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Barnet til at løbe ud og hugge alle dem ned, der var onde mod
ham; altsaa søge at hævne ham. Misforstaaelsen her ligger i,
at man ubevidst søger at unddrage sig sin egen Lidelse ved
tappert og grusomt at tilføje andre Lidelser. Den modvirkes
bedst ved at indøve Barnet i selv at lide, lære det, at Lidelse
er Grundstammen, det dagligdags, og Glæden som Naadens
Solstrejf kun er Undtagelsen, det overordentlige. Dette udføres
lettest ved ikke blot at opdrage det til Nøjsomhed og lade det
være uden Legetøj, men ofte nægte det Opfyldelsen af selv
uskyldige Ønsker. Ad denne Vej knækkes Egenviljen, Sindet
bliver smidigt i Lydighed.
Men hos et begavet og kraftigt Barn kan herved hænde, at
en langt farligere Fristelse opstaar, idet den, mod hvem dets
Harme vender sig, ikke bliver Mængden, der var ond mod
Kristus, men bliver selve Gud, der tillod sligt og kræver Lidelse
som Pligt af alle. Dette kan føre til den forfærdeligste af alle
Synder, det bevidste Oprør mod Gud Herren, Synden mod
den Hellige Aand. Om den vidste i nærværende Tilfælde
Faderen kun altfor vel Besked. Det var den, som Sønnen for enhver
Pris skulde sikres imod, det var den, han om muligt som
velbehageligt Offer for Herren skulde tjene til Løskøbning for til
Gunst for sin fortvivlede Fader.
Denne anvendte da som Sikringsmiddel og Lægedom mod
Fristelsen en fint udtænkt Kur, nøje overvejet og passende til
Barnets Natur, men ubevidst tillige et Udtryk for Faderens
egen og de ejendommelige Forhold, hvorunder han levede.
Han tillod, æggede maaske ligefrem, Sønnens Lyst til
morsomme Indvendinger og Bemærkninger. Og derpaa gendrev han
dem overlegent, men stundum i lignende Form, paaviste, at
Vor Herre kunde være langt vittigere end dem begge, ved
hvad Han lod vederfares Mennesker som Følge af deres
Gerninger. Ved denne Fremgangsmaade fordeltes og fordampede
ikke blot Sønnens Oprørsaand, men lønligt og ubevidst foregik
det samme et Øjeblik med Faderens Tungsind. Fader og Søn
fik begge paa Lidelsens Vagtpost gennem denne formentlige
Samviden med den Højeste ligesom et Nik af Herren, der gik
forbi, et opmuntrende Blik, som enhver af dem antog rettet
til sig alene.
Den vellykkede Kur synes at have fristet Faderen til at gaa
videre. I sværere Tilfælde, hvor Sønnen f. Eks. bad om en
Adspredelse, at maatte gaa en Tur eller lignende, men flk det
tiltænkte Knæk-Afslag til Indøvelse i Pligtsmidighed, kunde
det hænde, at han, uden et vittigt Svar paa rede Haand, blot
stille brast i Graad. I saadan et Tilfælde, hvor det taarefyldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
