Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
saa var Faderen, Holmens Chef, den enevældige Konge eller
den enevældige Gud — saa var Ordet „glad" en
uforskammet, oprørsk, gruelig Mellemtilføjelse. Thi hvad var Pligten,
hvem var dens Giver, hvis Vilje man lystrede? Selvfølgelig
Gud. Og saa vovede et elendigt Menneskekryb, en fordærvet
Arvesynder at udtale sin Kritik over Befalingen, stille sig
paa lige Fod med Gud ved at sige „glad". Det manglede bare,
at den Synder skulde tillige være glad over sig selv, fordi
han lystrede. Saa vilde han i sit Overmod være lige moden
til at fare ad Helvede til.
Barnet burde først og fremmest værnes mod slig forfærdelig
Synd imod Herren, lære at forstaa, at Lydighed er Ærefrygt.
At føie og udtrykke Glæde derved er lige saa formasteligt, som
hvis en Skarnagerkusk paa Gaden vilde understaa sig at stanse
Kongen og sige: „Goddag, Deres Majestæt! det glæder mig
at køre for Dem. Og det glæder nok’ ogsaa Dem, at jeg gør
det." En saadan Fyr trængte min Sandten til at tugtes og
raspes i Forbedringshuset.
Hvad det da gjaldt om at indprente den lille, var frem for
alt Ærefrygt, eller rettere Frygt for Gud. Thi kun ved at nære
Frygt for Gud, forstaar man Afstanden, fatter man Sandheden,
at man selv er en forbandet Arvesynder, hvem Gud har
vist den ufortjente Naade at maatte væré i hans Tjeneste, staa
paa Vagt i Pligten. „Du skal frygte og elske Gud" hedder det
i Biblen og i Balles Lærebog. Men Kærligheden til Gud
forvrænges og misforstaas ved den taabelige Tro, at Frygten og
Pligten dermed skulde ophøre, og man selv kunne gaa ind og
sætte sig til Bords i Slottet. Kærligheden er blot Tak for
Naa-dens Skilderhus derude, hvori det er Vagten tilladt i et
Herrens Vejr en kort Stund at søge Ly, mens han staar paa Post.
At misbruge Skilderhuset ved at staa derinde og sove, vilde
føre til Spidsrod.
Sligt lærer et Barn bedst at indse ved at høre om, hvorledes
Guds ypperste Vagtpost, hans egen Søn, Kristus, havde det,
da han var her paa Jord. Han elskede mere end nogen anden
sin Fader og var selv Gud, var Sandheden. Men han blev ikke
sat til Højbords, tværtimod mishandlet paa sin Vagtpost,
spottet, haanet, spyttet paa, pint og korsfæstet. Hans hele Liv
var at løbe Spidsrod indtil Døde, hans Liv var en eneste
Lidelse.
Men paa et Barn kan en saadan Undervisning let komme
til at virke urigtigt, fordi det i sin Hastighed har en Fristelse til
at misforstaa. Den første Form for denne Fristelse er, at
Indtrykket af, hvad Kristus maatte lide, fremkalder Lysten hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
