Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
svingede forbi det lille Vagthus, hvor Tolderen stod udenfor.
Nok et Sving over en anden Bro og Stadsgraven, og saa var
man helt ude paa Landet. Men just som de skulde ind i de
„smaa Alleer", tænk hvem mødte de der! Kongen kom
kørende. Begge stod de stille og hilste dybt. Søren blev ganske
rød i Hovedet af Betuttelse. Og bagefter saa de saa meget nyt,
mødte og talte de med saa mange, at den lille var segnefærdig
af Træthed og Indtryk, da de endelig naaede hjem.
Saa morsom en Tur havde den lille aldrig været før. Det blev
da heller ikke den sidste. Den gentoges og udvidedes. Snart
fordeltes Rollerne, og den lille talte selv med paa Turen,
spurgte, fik Svar, og gav selv Svar. I Begyndelsen var disse
Ture en Hemmelighed mellem Fader og Søn. Men Søster
Pe-trea fik engang lokket den mindste til at forraade den ved paa
Skrømt at beklage ham, fordi han igen havde maattet staa saa
længe i Skammekrogen inde hos Fader. Den lille gik i Fælden,
men var fra den Stund dobbelt lukket og forsigtig.
Efterhaanden voksede dog Turene begge de to Deltagere over
Hovedet. Fra den Stund Faderen ikke var alene Ordførende,
den Troldmand, der fremtryllede det hele, men Sønnen havde
Part med heri som Deltager i Samtalen, Medskaber af
Digtningen, skiftede Turene Præg. De blev lidt efter lidt til et
løssluppet Frikvarter, hvor begge slog bag ud i overgiven Spøg, et
Fig. 8. Kirsebærgangen ved Vesterport c. 1800.
Efter Maleri af Elias Meyer paa Frederiksborg Museet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
