Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Slags Lystspil, der paa græsk Vis afsluttede Lidelsens de tre
store Sørgespil.
Faderen øjnede vist nok denne Fare og fik lidt efter lidt
Rammen sprængt og Emnet udvidet. Som Aarene gik, og den lille
blev forstandigere, blev Turen nu ikke mere en tænkt udvortes
Vandring, men en Vandring mellem Tanker. Selv om man
fremdeles af gammel Vane gik op og ned ad Gulvet, var
Samtalens Emne alt mellem Himmel og Jord. Her var nu rig
Lejlighed til at komme ind paa, hvad der jo dog var det vigtigste
mellem Himmel og Jord — ikke som før blot barnagtigt: En
Tur — men selve: „Vejen, Sandheden og Livet". Ved
Behandlingen af slige Emner var det maaske ogsaa godt, at den ældste
Broder Peter, der snart var voksen og vilde studere Teologi,
stundum var med og ved sin Alvor og Interesse for
Spørgsmaalene for den lille kunde afgive en vejledende Grundtone.
Skøndt den yngste Broder ved denne Ændring og Udvidelse
kom til at spille en ringere Rolle end tidligere, vandt dog
Samtalernes nye Indhold hans udelte Interesse. Det var
Underholdning, der langt overgik Læsning af Robinson Crusoe og
Æventyr, at lytte til denne Tankeudveksling, ja selv af og til med et
lille Indfald eller Udfald at springe ind mellem Sværdhuggene.
I denne Periode voksede en ny Verden frem for hans undrende
Blik. Oven over den bitre Lidelses Vulkangrund og dens altid
aabne Krater med de uhyggelige Udbrud af Haardhed og
drillende Former for Forbud vokste der nu en rig vidunderlig
Plantevækst op. Dens Frodighed beroede netop paa dens hede
Voksegrund. Det var ikke blot ligegyldige uvirkelige
Forestillinger og Drømme. Nej, det var Pligten, Lidelsen, Guds
Menneskevorden, Livet selv, der her behandledes i Tankeform.
Hvilken salig Vellyst at opdage, iagttage, gro med i Tilfældenes
Mangfoldighed, boltre sig og forfriskes i Mulighedernes
Mængde, svinde hen som Genlyd og Tanketone i
Stemningernes Flyvespind. Intet Virkeligheds Indtryk kunde lignes
hermed. Disse Samtaler ejede langt mere end Solskin paa
Sommerens Bøgekroner, Skovstiens Vinken, Blomsternes Blussen,
Aftenklokkens Vemod, Stjernehimlens betagende Storhed. I
disse Samtaler fornam han sig selv. Naar han faldt ind med en
forstaaende vittig Indvending, var han atter Nybodersdrengen,
der behændig paa alle Fire smækkede sin vaade Trøje om den
truende Bombe. Men idet han slog Armen om den varme Kugle
og pillede efter den tændende Krudttraad, følte han, at dette
var Livets højeste Lyst og Smerte, at omfavne det, kyndigt og
leende ad Faren fornemme sig selv, lige som det vil til at
sprænges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
