Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
gaard lidt efter lidt ogsaa alle sine deri. Og hver af Parterne
havde Grund til at være tilfreds. Skolen vandt med Rette
hurtigt Ry for sin fortræffelige Styrelse. Først blev en af
Sønnerne fra Nygade, den senere Naturforsker Vilhelm Lund,
Skolens Stolthed og Mikael Nielsens Yndling. Og derefter blev
en af Sønnerne fra Nytorv, Peter Kierkegaard, den senere
Biskop, ganske det samme. Der var gode Udsigter til god
Behandling, da Mikael Kierkegaard 1821 indmeldte sin yngste
Søn, den lille Søren, i Skolen.
Men der var særlige Omstændigheder, der stillede netop
denne endnu mere gunstigt. Han hed Søren. Det samme havde
hans Broder heddet, der ogsaa gik i Skolen, men var kommen
ulykkelig af Dage, formentlig ved en Hændelse paa selve
Skolen. Han løb og legede paa Skolepladsen og kom til at støde
Hovedet saa uheldigt mod en anden Dreng, at han blev syg
deraf og kort efter døde. Han havde været et lovende Barn.
Hans Død gik baade Faderen og Skolebestyreren meget nær.
Det var sket for to Aar siden, i 1819. Og nu kom desuagtet
den gamle Fader med en ny Søn, sin sidste Søn, der mærkelig
nok hed Søren Kierkegaard ligesom den afdøde, og meldte ham
ind i Skolen. Den lille ny var selvskreven til bedste og mest
omhyggelige Behandling.
Man kan endnu grade disse Forhold gennem den skriftlige
Udtalelse, hvormed Mikael Nielsen ni Aar senere (1830) som
Skolens Rektor indstillede Søren Kierkegaard til ved
Universitetet at underkaste sig Adgangsprøven hertil og blive Student.
I denne Skrivelse vender Nielsen — som det kunde synes, lidt
langvejs, men med velberaad Hu — tilbage til den gamle
Skole-begivenhed, Broderens Uheld paa Legepladsen og hans Død
derefter. Hensigten med at opfriske denne glemte Historie kan
formentlig kun have været hermed at ville forklare den unges
Væsen og undskylde Skolens og Hjemmets Part heri.
Om Hjemmet lyder Ordene saaledes: „Blandt flere Søskende,
der alle have nydt en meget fortrinlig Opdragelse, er han den
yngste; et Par Aar før han kom i Skolen, mistede han sin
næstyngste Broder, hvis Sygdom maaske foranledigedes ved et Stød
med Hovedet paa en anden Drengs Hoved i Leg i
Skolegaar-den. Dette, i Forbindelse med, at han var liden af Vækst, kan
vel have haft nogen Indflydelse paa hans Opdragelse i flere Aar
derefter."
Denne Undskyldning for Hjemmets Opdragelse og Part iden
unges Væsen har tilbagevirkende Kraft og skal tillige tjene til
Undskyldning for Skolens kun middelgode Udfald af sit Forsøg
paa at bibringe den unge „Alvor". Den malende og uden Tvivl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
