Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
træffende Beskrivelse af Søren Kierkegaard som Skoledreng
lyder saaledes: „Et godt Hoved, aabent for alt, hvad der gør
Fordring paa fortrinlig Interesse, men han var længe i høj
Grad barnagtig og uden al Alvor, og en Lyst til Frihed og
Uafhængighed, der ogsaa i hans Opførsel viser sig i en godmodig,
undertiden pudseerlig Ugenerthed, hindrede ham fra at indlade
sig videre i nogen Ting og omfatte dem med større Interesse,
end at han i Tide kunde drage sig tilbage igen. Naar hans
Letsindighed, der sjældent tillod ham at bringe sine gode Forsætter
til Modenhed eller stadig at forfølge et vist Maal, med Tiden
tager af, der kommer mere Alvor i hans Karakter, hvortil der
især i det sidste Aar er gjort en kendelig Fremgang, og hans
gode Aandsevner faar Raadighed ti! mere frit og ugenert at
udvikles ved Universitetet, vil han sikkert blive blandt de
dygtige, og i Meget komme til at ligne sin ældste Broder [Peter
Kierkegaard]. Hans Karakter er som den forud nævnte
Discipels, [Anger’s], levende og endnu muntrere, og skøndt
snildere, dog aaben og ufordærvet."
Man tør sikkert af det her meddelte slutte, at der ved Søren
Kierkegaards Indtræden i Skolen har fundet en
Meningsudveksling Sted mellem de to Eneherskere, under hvis Magtomraade
han fra nu af var stillet. Dens Hovedindhold kan vistnok
betegnes som Enighed om ikke at tage altfor haardt paa den lille
og indtil videre se igennem Fingre med hans Tilbøjelighed til
pudsige, stundum lidt respektstridige Udtryk for selvstændige
Iagttagelser. Hvis dette forholder sig saa, maa man bøje sig for
det Udslag af virkeligt Frisind og sundt Blik paa Barnenatur,
som her gjorde sig gældende hos de to udprægede Mænd af den
gamle Skole. Og man faar tillige et førstehaands Indtryk af
den Styrke, hvormed Søren Kierkegaards
Naturejendommelighed fra tidlig Færd maa have gjort sig gældende, naar den
kunde overvinde to saa barske Modstandere.
Det laa i Sagens Natur, at den paagældende selv ikke fik
nogen Meddelelse om Aftalen. Han har dog sikkert tidlig faaet
en Fornemmelse af en vis Elasticitet i Lovens strænge
Udøvelse. Hvis han har faaet en Anelse om en velvillig Gaaen paa
Akkord mellem to Kollegier for den guddommelige Enevælde,
Hjem og Skole, maatte dette vistnok udøve nogen Indflydelse
ogsaa paa hans religiøse Syn. Naar Guds Stedfortrædere her
paa Jorden var saa villige til at vise Naade, saa var dog maaske
heller ikke Guds Naade slet saa haardhændet og forfølgende,
som Faderen havde lært ham.
Udstyret med et saadant hemmeligt Fripas synes Skolens nye
mindste Elev at have betraadt dens farlige Enemærker. Og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
