Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Under alt dette var der foregaaet en Række af betydelige
Forandringer i Hjemmet. Det synes, som om disse have strakt sig
endog til Mikael Kierkegaard selv. Man faar et Indtryk af, at
hans haarde, strenge religiøse Syn i disse Aaringer var begyndt
at mildnes noget. Dette kunde allerede have været en naturlig
Følge af de umiskendelige Tegn paa Naade, som Gud havde
givet ham. Det var maaske et ydre Udtryk for et Omslag til et
mildere Syn, at han i dette Tidsrum religiøst knyttede nye
Forbindelser, hvis Virkninger kom til at vise sig ogsaa i Hjemmet.
Han indtraadte i „Brødremenigheden", hvis Inderlighed i
Religiøsitet og beskedne, men kantede Former herfor, synes at
have tiltalt ham. Hans Velstand gav ham en agtet Stilling i
Menigheden. I Aaret 1816 skrev Brødremenighedens
Forstander Reuss ned til Ældste-Styrelsen i Herrnhut, at „Rentier M.
Kierkegaard er en formuende og meget forstandig Mand, som
vi tænke, ifald vi bygge, paa Grund af hans Erfaringer at
overdrage Inspektionen herved". I Brødremenigheden traf han
Medlem af dennes Bestyrelse, Kontorchef i Rentekamret,
Justitsraad Boesen, og dette Bekendtskab kom til at drage Følger
efter sig ogsaa for Kierkegaards Hjem. Justitsraad Boesen var
gift med en Søster til Grosserer Hammerich, der ligeledes var
Medlem af Bestyrelsen. Den naturlige Følge blev, at Børnene
fra alle tre Hjem mødtes hos Boesens, der boede i Stormgade,
Dør om Dør med Menighedens Forsamlingssal. Her traf Søren
Kierkegaard en omtrent jævnaldrende Søn, Emil Boesen, til
hvem han sluttede sig, og som blev hans trofaste Ven Livet
igennem. Af de to Sønner hos Hammerichs, der begge gik i
Borgerdydskolen, blev især den ældste, Frederik, den senere
Professor i Teologi, nærmere knyttet til det kierkegaardske Hjem,
hvor han, da han var bleven Student, ofte deltog i Møder hos
Peter Kierkegaard.
Stærkest var maaske dog den Forandring, der foregik med
Hjemmet paa Nytorv, idet Døtrene her, der hidtil havde været
holdt meget strengt af Faderens Særhed og snævre Syn paa,
hvad der passede sig for Kvinder, nu i Boesens Hjem traf
jævnaldrende Døtre og i disses Moder en, der forstandigt og kærligt
glædede sig ved at aabne dem samme Adgang til Frihed og
Kundskab som hendes egne. Og saa faldt i 1820 det store Lod
i alle herrnhutiske Hjem, hvor der var Døtre, idet man i dette
Aar vedtog paa den forenede Ældstekonference i Herrnhut, at
Giftermaal i Menighederne fra nu af ikke mere skulde afgøres
ved Lodkastning. Der blev altsaa nu Lejlighed for Døtrene
baade paa Nytorv og i Stormgade til at anvende den erhvervede
Frihed og Kundskab. Uden Lodtrækning, alene efter gensidigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
