Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
der skete, var, da Broderen Peter 1822 blev Student med
Udmærkelse og hermed efter Faderens Synsmaade rykkede ind i de
fuldt Voksnes Kres og Rettigheder. At det tillige skete med
Glans, forøgede disses Tal og Omfang, men maatte for den
yngste Broder staa som for ham endnu uendelig fjærnt liggende
Herligheder. Som vi har set, fremkaldte dette vel en vis
Frigørelse for den yngste, idet den voksne Broder nu oftere deltog
i Samtalerne med Faderen og gav disse i visse Maader forøget
Interesse og Indhold. Men da Broderen var ivrig Teolog, blev
herved ogsaa det kirkelige Tryk, der hvilede over den mindste,
for en Del blot yderligere forøget. Han stod nu ene over for tre
Voksne: Faderen, Mynster og Broderen. Der var da yderligere
Grund til at styrke og tætne Skjulthedens Mur.
Den næste større ydre Forandring var, da Søren
Kierkegaards Søster Nicoline i September 1824 ægtede Grosserer
Christian Lund, en Søn af Henrik Lund, hvis Handel han efter
dennes Død (1820) havde overtaget. Det blev naturligvis
morsomt nu at have et nyt Hjem at komme i, der næsten var Ens
eget; og derovre i Nygade, hvor de alene beboede hele Huset,
var der meget interessant at se baade i Lejlighed, Lager og
Udsalg. Men den nye Svoger var en ny at holde fra Livet og slet
ikke let, thi han bar sig ad ganske som Søren selv i Skolen,
han drillede.
Denne Sans for det Komiske og Trang til ved Hjælp heraf at
hævde sin Uafhængighed, var fælles for baade den store og den
lille Svoger. Den blev til den staaende Tone imellem dem Livet
igennem. Mén til at begynde med var Fordelen ubetinget paa
den Voksnes Side, hvis Ord havde Alderens Vægt. At nogle af
disse Ord maaske egentlig var møntet paa en højere staaende
og sagt til bedste for den lille, hjalp ikke, thi denne optog straks
Kampen med et vittigt Svar og trak Kugleregnen over sig. De
fleste af disse ramte i Skroget, thi det lille Skrog i sin latterlige
Dragt gik vanskeligt Ram forbi. „Var det en Rest, den Kjole og
de Bukser blev lavet af? Naa, jeg troede det, siden Skøderne
paa dem er saa korte." „Det regner idag, og Gaden er snavset.
Du, Søren, behøver nu ikke at smøge op" o.s.v. o.s.v., var
lutter Bemærkninger, der drev den lille fra det Frie ind i sin
Skjultheds faste Borg, hvorfra han skarpt besvarede
Skydningen.
Hvad han herfra iagttog af Svogerens Færd, kunde dog
stun-dum ogsaa vække hans Bifaldslatter. Han delte jo og forstod
den ubændige Kaadheds og Friheds Trang, der fik ogsaa den
anden til undertiden at slaa bagud mod Nytorvs-Hjemmets
Al-vorstryk og Teologi-Os.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
