Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Langt mere berørtes Søren Kierkegaard af den næste ydre
Begivenhed; den angik ham selv personlig. Det var saa vidt
vides i Sommeren 1825, da han som saa ofte var i Feriebesøg
hos Agerskovs, der dengang boede paa Buddinge Mark. Her
faldt han en Dag under sin Leg i Haven ned fra et Træ og
stødte Ryggen. Slaget gjorde ondt, og han kom til at græde.
Hans Søster Petrea var der samme Dag paa et kort Besøg —
rimeligvis fra Gaarden Hammershøj ved Lersøen, hvor hun
opholdt sig hos sin Søster og Svoger — og skulde just køre
tilbage. Hun blev bedrøvet over at se sin Yndlings Taarer og gav
ham til Afsked sin Pengepung som taarestillende Middel.
Under sædvanlige Forhold vilde dette hurtigt have virket. Men
denne Gang ikke. Han laa fremdeles og græd stille. Paa
Madam Agerskov, der kendte ham som en rask Dreng, der ellers
ikke let gav sig, gjorde dette et stærkt Indtryk. Hun sagde
inderlig bedrøvet paa sin stilfærdige Maade nogle Ord, som
han endnu mange Aar efter tydeligt huskede: „Kære Barn!
skal du nogensinde i Livet gøre mig saa stor en Glæde, som du
idag har gjort mig Sorg!"
Maaske var det disse Ord, der gjorde ham klart, hvad der
stod paa Spil, hvis han ikke overvandt Smerten: Hendes
Bedrøvelse, Opholdets Ophør, Hjemvenden til København,
Lægebehandling o. s. v. Han beherskede sig selv, sov ind, og næste
Dag var det allerede noget bedre. Men i de af og til
tilbagevendende Smerter, som han fortav, havde han faaet en Mindelse for
Livet. Han havde faaet en indre Medviden eller dog Anelse
om et Tab, et Brud, der maatte skille ham fra Virkeligheden,
Glæden, Naturen, som han elskede saa højt. Idet hans Tanke
smertelig fordybede sig heri, følte han sig fra den Stund til
Tider — med Rette eller Urette — legemligt mærket anderledes
end andre, som den ensomme, hvem Forsynet kun havde
skænket en kort Tidsfrist, men til Gengæld pinligt hidset til i den at
yde des mere.
Aaret 1828 blev et betydningsfuldt Aar for Søren
Kierkegaard. Den 20. April blev han konfirmeret af Mynster i „Runde
Kirke", da Frue Kirke endnu ikke var helt genopført efter dens
Brand ved Bombardementet 1807. Den blev først indviet og
taget i Brug i sin nye Skikkelse Aaret efter, i Juni 1829. Havde
Konfirmationen ventet blot nogle faa Uger endnu, vilde den
maaske have kunnet fundet Sted i selve Slotskirken, hvad der vistnok
vilde have gjort Indtryk paa Mikael Kierkegaard. Mynster blev
nemlig den 9. Maj udnævnt til Kongelig Konfessionarius samt
Hof- og Slotspræst. Men selv som det kom, havde det dog
Betydning og tilbagevirkende Kraft. Thi det indeholdt en Borgen
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
