Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
for, af Søren Kierkegaard var bleven undervist og bekræftet i
den rette Bekendelse, den samme Konfession, som var den
enevældige Konges og Guds Stedfortræders egen.
Hvad Indtryk Konfirmationen har gjort paa den unge selv, er
ubekendt. Det vilde sikkert baade for ham selv og end mere
for en anden være umuligt klart at gengive det. Thi Indtrykket
maa i sig selv have været blandet og uklart. Under Ærefrygtens,
Ærbødighedens og den naturlige Forlegenheds Hinde laa jo et
Sind, hvori allerede Brudlinien med baade Faderens og
Mynsters religiøse Opfattelse var usynligt punkteret, medens et
gennem Samtalerne mellem Fader og Søn aabnet Vindu med alle
de svævende Tilfældes, Muligheders og Stemningers
Mangfoldighed viste Vej ud til Filosofiens og Digtekunstens vinkende
Landskaber. Men under dette Lag i den unges Sind laa et
dybere Hjertelag, endnu saa lidt kendt og taget i Eje af ham selv,
men i Stand til, hvis han skulde faa at se sin Fader i Nød, at ile
ham til Hjælp og redebon iført Faderens Rustning gaa i Kamp
mod, hvad der trued og ængsted den gamle. Men underst
endelig, dybt skjult under disse to Lag, laa hans egentlige
Selv, en liflig klar Frihedstrang, der, for brændende til at le og
for sejrssikker til at ville græde, hverken humoristisk skulde
kunne le med Gud eller sønderknust flyde hen i
Syndsbevidst-heds Taarer, men engang skulde blive i Stand til frejdig at
træde frem, lidelsesberøvet alt, kun ikke det sidste, Redelighed,
og med Verden og Kristendommen under hver Arm sige til sin
Gud: „Her er jeg, Du lærte mig at søge Sandheden. Her
bringer jeg Dig min ærlige Rapport om, hvad jeg har fundet."
Alt dette var efter Mulighed og Anlæg til Stede i den Unge.
Men det laa jo endnu saa spædt, saa fint og sammenkrøllet
som Blad og Blomst i et Frø. Først Virkeligheden bliver det
Muliges Liv og Forklaring. Hvor skulde han da, endnu saa
uudviklet og kun kort paa Vej, kunne klart have forstaaet sig selv
og hvad han i det Øjeblik følte og tænkte.
Kun eet var han klar over og følte Glæden ved at have sagt
Farvel og henslængt som Slavelænke. Noget ubetydeligt, om
man saa vil, usømmeligt at fæste Tanken ved paa saadan en
Dag. Og dog vilde sikkert Du og jeg have tænkt og følt som
han. Han var fri for Kordrenge-Dragten og inderlig glad
derover. Snarere bør man maaske beundre hans beskedne
Nøjsomhed i, hvad han var glad over. Thi i hvert Fald den rødbrune
Dragt, hvori han siden da færdedes, var til at vokse i for hans
egen spinkle Person og svage Ryg, men tillige et Udtryk for
Faderens sære Smag og ubøjelige Vilje og derfor vel egnet til
hos den Indbefattede at vække voksende Længsel efter at blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
