Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
ligere blev det at bevæge ham til at blive mod Tilbud om under
et Eneophold i Ferdinands Stue at kunne give Lektierne til
imorgen ved Hjælp af de fra Skolen medhafte Bøger en kort
Overhaling. Vanskeligst, det er: mest fristende og sværest at
modstaa, var det, naar efter en halv Timestid den hurtige
Læser kom ud til de andre, „Falk" vrinskede opfordrende inde
fra Stalden, og Ferdinand foreslog en Køretur i det gode Vejr.
Dette kunde ingen af de fire staa for. „Falk" blev hurtigt
spændt for, og afsted gik det over Fællederne ud ad
Lyngbyvejen. Her nød „Gaffelen" stadig „Falks" komisk-forstaaende
Blik, naar den vendte Hovedet om, lidt før de kom til Kroen
„Tre Flasker", og saa næsten leende tilbage til dem. Her havde
nemlig dens afdøde Ejer, efter hvem den bar Navn, lidt vel
ofte søgt, og den selv paa sin første Tur med det unge Par
som en Selvfølge svinget op uden for Døren. De to var kommen
i en lidt vanskelig Stilling — som „Gaffelen" var utrættelig i
at ville høre beskrevet om igen — da de muntre Stamgæster
under Raabet: „Der er min Salighed Falk igen" var stormet
ud for at tage imod dem. De var kun sluppet bort fra den
skuffede Skare derved, at en af Gæsterne begejstret udbrød:
„Salig Falk længe leve"! og alle rørte raabte Hurra, mens
Ferdinand smilende tog til Hatten og firbenede Falk tog et rask Tag,
der hastigt halede Skuden af Grunden.
Disse Køreture gik, naar Tiden var knap, gerne kun ud ad
Lersøen og Utterslev til, hvor de kendte hver en Plet, Søren
Kierkegaard fra Ophold hos Agerskovs, de to fra Rideture
sammen, naar de om Sommeren havde boet hos Søsteren og
Broderen paa Hammershøj. Var Tiden til det, gik Farten ud til
Lyngby og Frederiksdal. Alle fire var lige utrættelige, ikke
mindst den firbenede. Ægteparret var begejstrede
Friluftsvæse-ner, begge velvoksne og idrætsglade. Den yngste var
natur-beruset som de. Han lignede Søsteren i Ydre og Sind, men var
endnu lille, spinkel og svag. Netop derfor holdt de begge end
mere af ham og var opsatte paa ret at gavne ham ved
Opholdet i det Frie. Begge var da ogsaa lige ivrige for, naar Tiden
var løben fra dem, at køre ham ind til Nytorv og paatage sig
Skylden for, at han, meget mod sin Vilje, kom lidt for sent
tilbage.
Hvad Lektierne angik, fik i saadanne Tilfælde den unge, der
jo læste under eget Ansvar, trøste sig med, at Huset hjemme
var tidligt oppe, og Morgenstund har Guld i Mund.
Frilufts-kuren syntes virkelig at staa sin Prøve. At han tillige fik
Albuerum hjemme, og at Professor Nielsen paa Skolen betroede
ham det Tillidshverv at rette de Mindres latinske Stile, synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
