Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
alt i Forening at have styrket og modnet ham. Ud ad til øgede
det hans aandelige Synskres og derved hans Modenhed, da
i Sommeren 1829 Broderen til hans to Svogre,
Naturforskeren Vilhelm Lund kom tilbage fra sit første Ophold i Brasilien.
Dennes tre-fire Maaneders Besøg hos sin Moder i København,
inden han i Oktober drog til Italien, virkede paa den Unge som
et Vingepust fra en anden Verden. Vilhelm Lund var jo ligesom
hans egen Broder Peter en Duks fra Borgerdydskolen. Men
hvilket Skær af Tropesol og Virkelighedsglans laa der ikke
over hans Person og over hans Videnskab! Hvert Emne heri
var tilværende Genstand og havde Fuldvægt, i Modsætning til
de tomme, svævende Tilfælde og Muligheder, hvorom
Samtalerne hjemme med Fader og Peter næsten altid drejede sig.
Vilhelm Lunds Besøg var et forbifarende Stjerneskud. Men
det varslede om mere og vakte Længsel hos den unge efter en
Drøftelse af det Spørgsmaal, som vistnok allerede svagt
begyndte at dæmre hos ham: Om ikke Verden, det Virkelige, var
noget andet og mere, end det som Kristendom, Filosofi og
Digtekunst vilde indskrænke den til at være? — Først to Aar
efter blev der Lejlighed til at høre dette Emne ivrigt behandlet
i Svogerens og Søsterens Hjem i lange Samtaler mellem
Vilhelm Lund og Peter Kierkegaard.
Nogle Breve fra Hjemmet paa Nytorv til Peter Kierkegaard
i Udlandet kan endelig endnu benyttes til at opfange et lille
Strejflys over Søren Kierkegaard og hans nærmeste i dette
hans sidste Skoleaar (1829). To af disse Breve er skrevne af
Søren Kierkegaard selv til Broderen. De er begge affattede i
Marts 1829, temmelig lange, lidt uøvede i Formen, men klare
i Tankegangen. De omhandle naturligvis Skoleforhold samt
hans egne forringede Udsigter ved først at skulle blive Student
næste Aar, til hvilken Tid der er Tale om skærpede
Fordringer ved Prøven i nyere Sprog. Der mæles ikke et Ord om hans
Bedrifter i Timerne hos Hr. Warncke og Hr. Ludvig Müller.
Om den første vover han sig dog til den Ytring: „Warncke
praler vel af, at Skolen ej kunde bestaa uden ham; men det er
nok blot Praleri, og jeg i det mindste troer, at det snarere er
sandt, at Warncke ej kan bestaa uden Skolen." Men om Ludvig
Chr. Müller, Peter Kierkegaards Omgangsven og kendt i
Hjemmet paa Nytorv, meddeles ikke, hvad vi tilfældigt nu veed fra
en af Klassekammeraterne, at han og Brevskriveren havde
haft et lille Sammenstød. Ludvig Müller, deres nye Lærer i
Hebraisk, havde nemlig i stærke Ord irettesat Søren Kierkegaard,
hvorpaa denne havde svaret ved at give sig til at le. I heftig
Vrede havde da L.Müller knappet sin Frakke og sagt: „Enten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
