Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
gaar du eller jeg." Efter et Øjebliks Betænkning havde Søren
Kierkegaard dertil svaret: „Saa er det bedst, jeg gaar", og var
derpaa gaaet.
Hensigtsmæssigheden af heller ikke at være altfor
omstændelig i sin Skoleberetning bliver klar, naar man lægger Mærke
til, at Brevet har været forelagt Faderen til Gennemsyn, og
at denne har tilføjet den manglende Datum.
To følgende Breve fra samme Aar er begge fra Faderen.
Man faar her et levende Indtryk af dennes klare Forstand,
Omsigt og Forretningsdygtighed. Med gode Raad og heldigt
Udfald leder han fra København Sønnens Fremgangsmaade med
Hensyn til sin Afhandling for Doktorgraden. Et lille
karakteristisk Eksempel paa fint Diplomati frembyder følgende Post
mellem de mange Hilsener fra forskellige Venner og Bekendte:
„Hr. Confessionarius Mynster har ofte, naar vi lejlighedsvis
mødes paa Gaden, indladt sig i Samtale med mig for at spørge
til Dig og ved saadan Lejlighed altid meget venskabelig bedet
Dig hilse."
Vinket blev opfanget og forstaaet. Den nye Doktor sendte
sin Disputats til Højærværdige Hr. Confessionarius med et
ærbødigt Brev, hvori han gjorde Rede for, at han havde
disputeret i Tyskland og ikke ventet, til han kom hjem, fordi
han som Dr. phil. lettere vilde kunne faa Adgang til
nederlandske Universiteters Haandskriftsamlinger.
Et fuldt saa tydeligt Vink om at skrive et andet Brev havde
Faderen givet Søren Kierkegaard, men denne havde siddet det
overhørigt. Vinket omformes da i Brevet til Udlandet til
følgende Vinge, hvis Sigte og Rækkeevne man først bliver klar
over, naar man veed, at det var Søren Kierkegaards Hverv at
indføre Faderens Breve i hans Kopibog. I Faderens meget
lange Brev af 13.—15. Juli 1829 hedder det: „Med Søren veed
jeg ikke, hvordan det har sig; jeg kan ikke faa ham til at skrive
Dig til. Er det Aands-Fattigdom, at han ikke kan finde paa
noget at skrive, eller barnlig Forfængelighed, at han intet vil
skrive, uden hvad han kunde vente at faa Ros for, og da han
ikke er sikker i sin Sag i den Henseende, saa vil han heller
intet skrive" ?
Brevet slutter med følgende Efterskrift, der fører Læseren
ind i selve Ildlinjen. Med Søren Kierkegaards Haand er nemlig
paa Foden af Brevet tilføjet følgende Ord, efter Faderens
Diktat: „P. S. Just som Søren er i Begreb med at føre dette Brev
ind i Kopibogen, faar jeg et Besøg af Lorentzen, som bad med
megen Magtpaaliggenhed at hilse mange Gange fra ham."
I denne Efterskrift meddeltes altsaa foruden Nyheden om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
