Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
„Imorgen vil jeg kræve eders Liv", forsaavidt det er den, der
afgør, hvad Betydning hvert enkelt Resultat skal have i det
hele."
„Anderledes forholder det sig med saadanne Naturforskere,
som ved deres Spekulation have fundet eller stræbt efter at finde
hint Arkimediske Punkt, som er intetsteds i Verden, og nu
derfra have betragtet det hele og set Enkelthederne i rette Lys.
Og med Hensyn til saadanne skal jeg ikke nægte, at de have
gjort et højst velgørende Indtryk paa mig. Den Ro, den
Harmoni, den Glæde, som man finder hos dem, finder man ellers
sjælden. Vi have her i Byen tre værdige Repræsentanter: En
Ørsted, hvis Ansigt bestandig har forekommet mig som en
Klangfigur, som Naturen netop har anstrøget paa den rette
Maade; en Schouw, der afgiver et Studium for en Maler, der
vilde male Adam, hvor han giver alle Dyrene Navne; og endelig
en Hornemann, der fortrolig med enhver Plante staar som en
Patriark i Naturen. I den Henseende erindrer jeg ogsaa med
Glæde det Indtryk, som De gjorde hos mig. De stod som
Repræsentant for en stor Natur, der ogsaa skulde have sin
Stemme med paa Rigsdagen."
„De veed, med hvor megen Begejstring jeg i sin Tid hørte
Dem tale; hvor enthusiastisk jeg var for Deres Beskrivelse af
Deres Ophold i Brasilien, og i den Henseende igen ikke saa
meget med Hensyn til den Masse af enkelte Iagttagelser,
hvormed De havde beriget Dem selv og Deres Videnskab, som med
Hensyn til det Indtryk, Deres første Udtræden i den
vidunderlige Natur gjorde paa Dem; Deres paradisiske Lykke og
Glæde." ...
„Begejstret har jeg været for Naturvidenskaberne og er det
endnu; men dog synes mig, at jeg ikke vil gøre mig dem til mit
Hovedstudium. Mig har altid Livet i Kraft af Fornuft og Frihed
interesseret mest; at klare og løse Livets Gaade har bestandig
været mit Ønske. De 40 Aars Vandring i Ørkenen, inden jeg
kunde naa Videnskabernes forjættede Land, forekommer mig
for kostbare. Og det saa meget mere, som jeg troer, at Naturen
ogsaa har en Side at betragtes fra, hvortil ikke hører Indsigt i
Videnskabens Hemmeligheder. Hvad enten saa jeg i det enkelte
Blomster skuer hele Verden; eller jeg lytter til de mange Vink,
som Naturen frembyder med Hensyn til Menneskelivet; eller
jeg beundrer hine dristige Frihaandstegninger paa Firmamentet;
eller jeg f. Eks. ved hine Naturlyde paa Ceylon erindres om
hine Toner i den aandelige Verden; eller ved Trækfuglenes
Bortgang erindres om de dybere Længsler i Menneskets Bryst."
Her standser Søren Kierkegaard i Brevet sin Omtale af Na-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>