Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
turvidenskaben og vender sig til andre Studier, der øver
Tiltrækning paa ham. Vi skal senere vende tilbage hertil ved det
Tidspunkt i hans Liv — tre Aar frem i Tiden —, da de er
nedskrevne, og hvortil de passer. Her hvor det drejer sig om hans
Forhold til Vilhelm Lund og hans Indtryk af denne, falder det
naturligst endnu at dvæle lidt ved, hvad han i Brevet har meddelt
os herom. Det mest betegnende heri er sikkert den klare, skarpe
Iagttagelse langt ud over hans Alder, selv om vi lægger de tre
Aar til, da Brevet først blev skrevet. Det er i høj Grad
karakteristisk for Søren Kierkegaard selv, hans Væsen, hans
Udvikling og hans inderste Interesser, at hans Opmærksomhed er
fæstet paa, hvad Sindstilstand denne Videnskab fremkalder hos
sine ædleste Dyrkere, dens Sjæleværdi. Her har han mærkeligt
aabent Øje for et Punkt, som hans formentlig blot teologiske
Udvikling skulde have gjort ham blind for. Med en fordomsfri
Iagttagelse bliver han va’r og overbevist om, at inderligt
Naturstudium kan hos sin Dyrker fremkalde Ro, Harmoni, Glæde.
De Eksempler, han anfører derpaa, er alle selvsete og tagne paa
Kornet, langt ud over hans Alder og uden mindste teologisk
Antydning af, at den Slags Ro, Harmoni og Glæde varer kun en
stakket Stund og kristeligt set er af det Onde.
Dette viser os Omfanget af den Grundplan, hvorpaa Søren
Kierkegaards sjælelige Udvikling hvilede, hvor bred den var i
menneskelig Forstaaelse, førend den opefter tilspidsede sig
pyramidalsk i den Enkeltforstaaelse, for hvilken han blev Talsmand.
Havde han, som han selv senere mente, kun været et Produkt
af det fædrene Tungsind, saa havde han overhovedet slet ikke
kunnet gøre en slig Iagttagelse, der maatte være druknet paa
Forhaand i Forvisningen om Syndeskyld. Selve Iagttagelsen er
Udslag af det skæreste Lyssyn, Moderens Sind i forædlet
Rendyrkning, det bedste Bevis for, hvor rige Kræfter
Fællesstam-men i hans Væsen drog Næring af.
Det har sin Interesse at forfølge dette hans her modtagne
Indtryk af Naturforskerens Glæde og søge at bestemme,
hvorledes han paa det Punkt af sit Liv bedømte en saadan Glædes
Evne til at bære et Menneskesind i Liv og Død. For at
anstille denne Prøve, maa vi fuldt forestille os de Forhold,
hvorunder Søren Kierkegaard havde Lejlighed til at iagttage
Vilhelm Lund. Det var ikke synderligt i Enesamtaler med denne,
men mest blot som ungdommelig tredje Mand og Tilhører ved
Samtaler mellem Vilhelm Lund og Peter Kierkegaard. Disse
to var nogenlunde jævnaldrende, fortrolige Bekendte fra den
Tid, da de begge som unge Studenter udvekslede deres
modsatte Anskuelser om de to forskellige Videnskaber, de havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
