Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
valgt at dyrke. Siden da havde Atlanterhavet skilt dem i mange
Aar. Selv var de modnede i Livets Skole og blevet Mænd.
Nu da de atter husedes i samme Verdensdel, længtes de efter
igen at mødes og atter udveksle Tanker om, hvad der saa
levende sysselsatte dem hver især. De havde forgæves haabet
at træffes i Tyskland 1829, i Paris 1830. Nu sad de endelig
sammen i den hyggelige Stue paa Blegdamsvejen eller nede
i Haven ved den „brede Flod", hvor alt indbød de to, nu
dobbelt besvogrede nye Doktorer i Filosofien til ret af Hjertet at
tale ud sammen.
„Søren" smuttede næsten altid med som den tredje. Han var
jo Husets Kælebarn og havde som saadan uhindret sin Gang
allevegne. Han var desuden nu teologisk Student og derfor
selvskreven til at overvære de to Doktorers Foredrag over
Forholdet mellem Teologi og Naturvidenskab. Men en kaad
Afbryder var han, der morede sig med fra sit stille Baghold
at kaste snart en Studenterforenings Vits, snart en sviende
uventet Indvending som en „Troldkælling" ind i Drøftelsen.
Som et kort Glimt af den ene Parts Smil til hans muntre
Væ-lighed har endnu holdt sig et Par Ord, der ikke har tabt i
malende Kraft ved at passere Linien, men tværtimod snarest
vundet som Vidnesbyrd ved et Par Aarstid efter at lyde tilbage
fra Brasiliens Urskove. I et Brev til sin Broder Ferdinand,
skrevet under en Rejse i det Indre af Landet fjernt fra Rio,
glider der pludselig i en ligesaa fjærn Tankegang Vilhelm
Lund følgende Ord som et Mindevift i Pennen: — „Det er
hvad Søren kaldte: „Knaldeffekt"".
Vi kender i de store Træk Samtalernes Indhold. De drejede
sig om, hvorvidt der inden for Videnskaberne tilkom Teologien
en Rolle som Fører. Peter Kierkegaard paastod dette.
Vilhelm Lund benægtede, at Teologien overhovedet var en
Videnskab. Selv om den som nu kom med Hegels Filosofi under
Armen, saa var de dog begge kun Ord, Ord, tomme Ord,
uden bevislig Virkelighedsgrund. Svingede Samtalen herfra
over paa Emnet „Virkelighed", saa var dog Vilhelm Lund —
hvad der sikkert har glædet Søren Kierkegaard, som, i det
mindste ikke længe efter, levende bekæmpede den teologiske
Lære om Forudbestemmelsen (Prædestinationen) — her enig
med Peter Kierkegaard i, at „Virkelighed" var andet og mere
end det blot haandgribelige; begge ansaa de den menneskelige
Aand og frie Vilje som Former for virkeligt.
Saa vidt man kan skimte, synes Drøftelsen stundum at være
endt med, at Peter Kierkegaard bebrejdede Vilhelm Lund, at
denne altsaa kun troede paa den første Troens Artikel, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
