Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Disse det lange Punktums tre Afsnit følger saaledes efter
hinanden: 1) Det var et rædsomt Indtryk, det gjorde paa mig,
da jeg første Gang hørte, at der stod i Afladsbrevene, at de
fyldestgjorde for alle Synder, selv de unaturligste." — 2) „jeg
erindrer endnu det Indtryk, det gjorde paa mig" ... [her følger
saa Samtalen med Faderen om Mestertyven]. 3) „— eller naar
Fader ofte ytrede, at det var dog godt, om man havde „en
saadan gammel ærværdig Skriftefader, hvem man ret kunde aabne
sig for"."
Ingen der ser nøje paa disse tre Punkter — Afladsbreve,
Mestertyven og Skriftefader — kan være i Tvivl om, at det er
Skriftefaderen, der er den urobringende og rædselvækkende.
Faderen har, ved at høre om Mestertyv-Tanken, truet med Tale
om utilgivelig Synd, og herved ført den unge langt dybere ud
i det Onde, dobbelt forfærdelig Tale, naar man veed, at en
saadan Skriftefader mener sig i Stand til at kunne give Aflad for
selv den forfærdeligste Synd.
Men har man først læst denne Forklaring i de formummede
Ord, saa bekræftes den og bliver til Virkelighed ved at føjes
ind i de givne Forhold, hvori den hørte hjemme. To ensomme,
nedbøjede, skjulte Personligheder, begge skarpe Iagttagere,
fængslede ved hinandens Side i samme tomme Hjem. Den
gamle tungsindigt rugende over sin Hemmelighed, sin
Ungdomssynd paa Heden, er nys opskræmt ved Udsigt til den
forfærdelige Straf at skulle som den evige Jøde overleve og
begrave dem alle, men opdager nu pludselig, at hans sidste Haab
er ved at briste: Hans yngste Søn, som han har lovet og
redeligt opdraget til Offer for Gud Herren, truer nu med Frafald
fra den Herre, til hvem han er viet til Bod for sin Fader. Den
gamle har seet ret, han har selv hørt Sønnens Skriftemaal og
søger forgæves, idet han snart skræmmer med Trusler om
evig Fordømmelse, snart trygler med Løfter om Aflad, at faa
den vildfarne tilbage til Herren og sig.
Den unge er uforvarende ved sin aabne Tale kommen til
at røbe sig for Faderen. Thi den gamle har set ret.
Mestertyven er virkelig gaaet ham i Blodet. Endnu Lille Juleaften
"1834 — da Petrea laa syg — havde han forstandigt skrevet
til sig selv om dette Emne: „Skal en stor Mand bedømmes
efter andre Principer end ethvert andet Menneske? Dette
’ Spørgsmaal har man ofte besvaret med „Ja", men jeg mener
„Nej". Thi en stor Mand er netop kun stor, fordi han er et
udvalgt Redskab i Guddommens Haand, men i det Øjeblik han
indbilder sig, at det er ham selv, der handler, at han kan skue
ud over Fremtiden og med Hensyn til den lade Hensigten hel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
