Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
lige Midlet — saa er han lille." Men siden da var Sønnen
gledet videre. Han havde taget Parti for Mestertyven, der
uformærket var bleven for ham Sindbilledet, Pantet for hans eget
søgende Jeg. Nu havde Faderen stemplet dette som Dødssynd,
men derved kun aabnet hans Øje og stødt ham videre ud i
Frafaldet. Han saa nu klart, at Mestertyven var en ubetydelig
Figur sammenlignet med de rene og store Nægtelsers Udtryk:
En Don Juan, der foretrak Nydelsen, Faust, der var Tvivlens
Sindbilled, og den evige Jøde, der havde nægtet Guds Søn
Hvile og derfor heller ikke selv skulde finde den førend hans
Genkomst.
Om disse tre Figurer kresede fra nu af hans Tanke, de
tre store Slagskygger af den Kirketro, han nu var ved at
vende Ryggen til. Men under slige Forhold at tage sig en fast
Skriftefader, skrifte for sin Fader, var hans søgende Selv,
hans vaagnende Personlighed en forfærdelig Tanke. Alt hvad
der var i ham af Frihedstrang, hans inderste Jeg, oprørtes og
rejste sig imod et sligt Kvælningsforsøg i Hjemmets Blykamre.
Hvad var Faderens Bevæggrund til med eet at stille dette
Krav? Var det alene for Guds Skyld eller ogsaa for sin egen
Skyld, Faderen gjorde det? Idet Sønnen syslede med dette
Spørgsmaal, aabnede sig nye Muligheder for ham, der vakte
hans Rædsel. Var der Forskel mellem Guds Vilje og
Faderens Vilje, der hidtil havde staaet for ham som een og samme.
Igennem den Sprække, som herved aabnedes, faldt Lyset især
paa den tredje Figur, hvormed hans Tanke nu begyndte at
sysle. Var det Faderens nye Færd, der overhovedet fremkaldte
denne Skikkelse for ham? Ligesom Faderen gennem hin
Samtale opdagede Frafaldet hos Sønnen, opdagede denne hos
Faderen noget, der syntes at skille ogsaa ham fra Gud, noget anet,
ubekendt, forfærdeligt, som den unge med sin geniale
Iagttagelsesevne fornam at være beslægtet med den evige Jøde.
Og dette var ikke noget, der var forbi, kunde gemmes og
glemmes med hin enkelte Samtale. Det kom stadig igen. Thi
„Fader ytrede ofte, at det var dog godt, om man havde en
saadan gammel ærværdig Skriftefader, hvem man ret kunde aabne
sig for."
Hvor havde dog Hjemmet paa Nytorv skiftet Præg i Løbet
af det ene Aar 1834! Ogsaa tidligere havde der været en
gammel haard Kværnsten og en anden endnu ikke helt tildannet,
der begge drejede sig om deres Midtpunkt. Men dengang var
der et blødt Mellemlag mellem de to malende Stene. Noget
kvindeligt, der enten moderligt fyldte hele Rummet med
Mildhed og Hygge, eller noget ungt skalkagtigt, der ikke lod sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
