Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
male sønder, men elastisk omsatte Trykket i en frigørende
Spøg. Nu savnedes begge. Kun to haarde Stene malede løs
paa hinanden. At der savnedes noget, var dem delvis klart,
men begge maatte de male paa Livet løs. Hvad der savnedes
og manglede, var ikke blot noget ydre, der nu var borte, men
det udgjorde tillige en Mangel i dem selv. Hvad det var,
formaaede de to knapt at gengive i Ord, men slet ikke at
gengive i Handling. De var begge ensomme Enkelte.
Under disse Forhold gik det, som let forstaaeligt er, kun
trangt med Søren Kierkegaards teologiske Studium. Hans
Syslen hermed i Aaret 1835 synes mest at have bestaaet i et
Opgør, hvorunder han gjorde sig selv Rede for, hvorfor han
ikke kunde tilegne sig noget af de Tankesæt, han her var
kommen i nærmere Berøring med. Hverken Guds
forudbestemte Naadevalg (Prædestination), saaledes som
Schleiermacher havde lært, og Martensen og han selv i Samtaler
drøftet, kunde blive til aandelig Eje og Næring for ham. Ikke
heller kunde Læren om Kristi Forsoning som en i Gud foregaaet
Omstemning over for Verden og Menneskene, eller — som
Clausen forklarede de unge det — en blot i Menneskene
foregaaende Omstemning over for Gud, vinde Tilslutning af hans
Tanker. Grundtvigs nye Opfattelse endelig af Troesartiklernes
Betydning og af „det levende Ord" — der begge havde
vundet hans Broder Peter Christian Kierkegaards Bifald —
frastødte ham.
Hans Forsøg paa at finde sig selv gennem Samlen sig til
Løsning af en bestemt Opgave var da paa dobbelt Vis bleven
skuffet. Studiet af Teologi tilfredsstillede ham ikke. Og hans
Forsøg paa at blive Forfatter og behandle Emnet
Mestertyven var mislykkedes. Det havde kun aabnet hans Øje for
nye Skikkelser. Hvor fristende det end var at gennemleve
disse Skikkelser — i Fornøjelser, æstetisk og filosofisk
Læsning og Livsiagttagelser — saa førte dog Vejen som Livsvej
nedefter og var i Strid med hans indre religiøse
Forudsætninger. At ty til en Skriftefader om Raad, hvad enten denne var
hans Fader eller hans Broder, havde han ifølge sin Natur,
sine Forudsætninger og sine nys modtagne uhyggelige Indtryk
den mest udprægede Uvilje imod. Men hvad skulde han da ty
til? Her stod han jo nu i sin Søgen om sig selv og sin Opgave
lige saa skuffet, lige saa ene og vildfarende, som da han var
begyndt.
Det er betegnende for hans selvfordybende og forsøgslystne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
