Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
bød sig netop en stor Masse af Enkeltheder, hvori jeg kunde
fortabe mig; her kunde jeg maaske fra de givne Facta
udkonstruere en Totalitet, en Organisme af Tyve-Liv, forfølge
det i hele dets dunkle Side." — Her synes Tanken om
„Mestertyven" at dukke op under en ny Form, idet Søren Kierkegaard
her ikke selv er Tyven, men er den, der holder Forhør over
ham ... „Derfor kunde jeg ønske at blive Aktør [Skuespiller],
for at jeg ved at sætte mig ind i en Andens Rolle kunde faa,
saa at sige, et Surrogat for mit eget Liv og ved den udvortes
Afveksling finde en vis Adspredelse" osv., osv.
Brevet slutter endelig med følgende malende Beskrivelse:
„Hvad smaa Ubehageligheder angaar, vil jeg kun bemærke,
at jeg er ifærd med at læse til teologisk Attestats, en
Beskæftigelse, som slet ikke interesserer og som derfor heller ikke gaar
synderligt rask fra Haanden. Jeg har altid holdt mere af det frie,
maaske derfor ogsaa lidt ubestemte Studium end af den
Beværtning ved sluttet Bord, hvor man veed forud, hvilke Gæster
man træffer, og hvilke Retter Mad man faaer hver Dag i Ugen.
Da det imidlertid engang er en Nødvendighed, og man knap
faaer Lov at komme ind paa de videnskabelige Fælleder uden
at være indbrændt, og jeg saavel anseer det med Hensyn til min
nærværende Sindstilstand for noget Gavnligt for mig, som
ogsaa veed, at jeg derved kan gøre Fader en stor Glæde (han
mener nemlig, at det egentlige Kanaan ligger paa den anden
Side af teologisk Attestats, men bestiger derhos ligesom Moses
fordum Tabor og beretter, at jeg aldrig kommer derind — dog
vil jeg haabe, at det ikke ogsaa denne Gang gaar i Opfyldelse),
saa faar jeg vel at gribe mig an. Hvor lykkelig er ikke De, som
i Brasilien har fundet en uhyre Mark for Deres Iagttagelser,
hvor der ved hvert Skridt frembyder sig nye Mærkeligheder,
hvor den øvrige lærde Republiks Skrig ikke forstyrre Deres
Ro. Thi mig forekommer den lærde teologiske Verden som
Strandvejen en Søndag Eftermiddag og i Dyrehavstiden —
de storme hverandre forbi, huje og skrige, lee og gøre Nar af
hverandre, køre Hestene ihjel, vælte og blive overkørte, og
naar de saa endelig komme overstøvede og forpustede paa
Bakken — ja, saa se de paa hverandre — og vende hjem."
6.
Det her afgivne Skriftemaal fik sin store Betydning for Søren
Kierkegaard, for saa vidt som han deri fuldt blev sig sin Mangel
bevidst, fik et Overblik over sine Interessers Splittethed, sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
