Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Tankehærs spredte Opstilling. Men hvem blev nu hans
Skriftefader? Hvor fandt han den Oplysning og Husvalelse, som han
trængte til, længtes efter og søgte, hvor fandt han sig selv?
Henvendelsen til Vilhelm Lund er fremkaldt ved Følelsen
af, hvad han dunkelt aner som sin egen Opgave, men mener
at se billedligt fremstillet i Vilhelm Lund: En Enkelt, der kækt,
i Pagt med sin Gud, ganske alene kæmper for sin Opgave i
den store frie Natur. Hjerteudbrudet i hans Henvendelse,
Bevæggrunden til det hele er følgende Linier, der viser, hvad han
selv attraar: „Hvor lykkelig er ikke De, som i Brasilien har
fundet en uhyre Mark for Deres Iagttagelser, hvor der ved
hvert Skridt frembyder sig nye Mærkeligheder, hvor den
øvrige lærde Republiks Skrig ikke forstyrrer Deres Ro." Og
Inderligheden i hans Syn paa Vilhelm Lunds Opgave og sin egen
er kort og klart udtrykt i Brevets Slutningshilsen: „Hvad Deres
Tilbagekomst angaar, saa vilde det være barnagtigt af mig at
paaskynde den, ligesaa barnagtigt, som naar Achilles’ Moder
søgte at skjule ham for at undgaa den hurtige, hæderlige Død.
— Lev vel!" Man mærker i disse sidste Ord et gryende,
brændende Forsæt hos Søren Kierkegaard, hans Anen af sin egen
Opgave.
Hvori denne bestaar, er for ham endnu skjult af Skyer, men
morgenrødmende som de, hvoraf Solen er ved at bryde frem.
Det er dette hans Personligheds Gennembrud og Solopgang,
som foregaar i Sommeren 1835, og som giver dette Tidspunkt
af hans Liv en særegen Interesse og Ynde. Ikke at forstaa
saaledes, at hans Personlighed her fuldfærdig opgaar, sligt hænder
ingen, thi hele Livet færdiggør først den begyndte Udvikling.
Men Sommeren 1835 viser os den første bevidste Tilbliven i
ham af hans søgte Selv. Det er kun blegt og spinkelt endnu
sammenlignet med de haarde Forhold, hvorunder det skal virke,
og sammenlignet med den krigsvante Kraft, det engang vil
kunne blive. Men dog viser det os tydeligt den Genfødelse, det
indre Skriftemaal, hvorigennem enhver fuldvoksen
Selvbevidsthed bliver til.
Thi Skriftemaalet fandt virkelig Sted og foregik paa rette Vis,
om end ikke mellem to i Hjemmet paa Nytorv, eller mellem to
i Danmark og Brasilien, saa dog — som det sig bør — i en En-.
kelt. Denne blev til gennem Selvskrifte, idet han ved at iagttage
sit eget Sinds Spredthed naaede til Selvbesindelse og derfra til
Beslutning, alt hjulpet af og baaret af det usynlige Stærkere, der
uden om og inden i os solvarmer og modner alt levende. Søren
Kierkegaards ejendommelige Vane — i Strid med og en Følge
af hans utilgængelige Enebo — at tale skriftligt højt med sig
Bakkehus og Solbjerg. III 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
