Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
mede, og Fuglene sang deres Aftenbøn — da fremsteg ofte af
Graven for mig de faa kære Afdøde, eller rettere sagt, det
forekom mig, som om de ikke var døde. Jeg følte mig saa vel i
deres Midte, jeg hvilte mig i deres Favn, og det var for mig,
som om jeg var ude af Legemet og i en højere Æther svævede
om med dem."........
„Naar jeg stod ene der, uden at Forstemthed eller
Forsagthed lod mig se mig selv som et Encliticon [blot Tilbehør] til de
Mennesker, der sædvanligen omgive mig, eller uden at
Stolthed gjorde mig selv til afgørende Midtpunkt i en lille Kreds —
naar jeg saaledes stod der ene og forladt, og Havets Magt og
Elementernes Kamp erindrede mig om min Intethed, og paa
den anden Side Fuglenes sikre Flugt erindrede mig om Kristi
Ord: „Ikke en Spurv falder til Jorden uden Eders himmelske
Faders Vilje", da følte jeg paa eengang, hvor stor og ringe jeg
er, da havde hine to store Magter: Stolthed og Ydmyghed
ven-ligen forenet sig. Og lykkelig er den Mand, for hvem det er
muligt i hvert enkelt Øjeblik af hans Liv; i hvis Bryst hine
to Faktorer ikke blot have sluttet Forlig, men rakt hinanden
Haanden og holdt Bryllup — et Giftermaal, som hverken er
et Fornuftgiftermaal eller en Mesalliance, men et i Sandhed
Stille-Bryllup, holdt i Menneskets dybeste Lønkammer, i det
Allerhelligste, hvor ikke mange Vidner ere tilstede, men hvor
alt foregaar alene for dens Øjne, der alene bivaanede det første
Bryllup i Edens Have og velsignede Parret........."
„Herfra har jeg seet Havet kruses ved en sagte Luftning,
seet det lege med Smaastene, herfra har jeg seet dets
Overflade forvandles til et uhyre Snefog og hørt Stormens Bas
begynde at overdøve; her har jeg seet saa at sige Verdens
Fremkomst og dens Undergang, Syn, der i Sandhed paabyde
Tavshed." ....... „For saaledes at lære sand Ydmyghed (med
dette Udtryk vil jeg betegne den omtalte Sindstilstand) er det
godt, at Mennesket trækker sig ud af Verdens Tummel (vi seer
ogsaa, at Kristus drager sig tilbage, saa vel naar han skal til at
betræde den tornefulde Vej, som naar Folket vil udraabe ham
til Konge); thi i Livet er enten det deprimerende eller det
eleverende Indtryk for overvejende til, at den sande Ligevægt
kan komme istand!____„Men midt i Naturen, hvor
Mennesket, frit for Livets ofte kvalme Luft, aander friere, her aabner
Sjælen sig villigen for ethvert ædelt Indtryk. Her træder
Mennesket ud som Naturens Herre, men han føler ogsaa, at i den
viser sig noget Højere, Noget, man maa bøje sig for; han føler
en Nødvendighed af at hengive sig til den Magt, som styrer
det Hele. (Jeg gider naturligvis ikke tale om dem, som intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
