Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
gang selvfølgelig som upassende, som en Forbrydelse mod det
bestaaende. Den rige Menneskeglæde og Naturglæde trængte
dog ogsaa hos ham stundum ind i Kaptajnens Kahyt og meldte
sig hos Tungsindet. Men selv om de to indtrædende saa nok saa
unge og flinke ud, lød det stadige Svar: Ingen Brug for jer
heroppe; ned i Undervandsafdelingen med jer, og tjen som
Kul-lempere og Fyrbødere ved Maskinen! Let tilfredse som de var,
steg de straks atter ned i Underbevidsthedens Dyb. De trøstede
sig vel som saa: Selv om vi ikke maa tale med Folk oppe paa
Dækket, saa gør vi dog fuldt saa megen Gavn ved at holde det
hele gaaende hernede, med godt Humør fyre i og gøre vort til,
at baade Kaptajn Tungsind og Passagererne naar Havnen. Dér
vanker der Landlov for os alle.
Vi har fulgt Søren Kierkegaard paa hans første Rejse og set,
hvorledes baade Menneskeliv og Natur drog ham stærkt til sig
og lærte ham over dem en Stund at glemme sig selv. — Dette
kunde jo være meget godt, men var dog lidt uheldigt, naar hans
Hensigt med Rejsen var at finde sig selv. Denne Hensigt
naae-des imidlertid ogsaa, men i rette Følgeorden. Først efter at
have glemt sig selv over de to lykkedes det ham at finde sig selv.
Søren Kierkegaard har smukt og klart beskrevet denne sin
Genfødelse eller Selvopdagelse. Hans skarpe og fine, men først
og fremmest ærlige Selviagttagelse opruller for Læseren af
hans Dagbog et sjældent værdifuldt Sjælebilled, der i simple
Træk tydeligt viser os Personlighedens Tilblivelsestrin i et ungt
begavet Sind under hans givne Forhold. Det er interessant
i denne Udviklingshistorie at lægge Mærke til, hvorledes alle
de oplevede Forhold samvirker, saa at han paa et vist givet
Punkt af deres Paavirkning vaagner op og ligesom gennem
en Selverindring finder og vinder sig selv tilbage, styrket med
ny Viljekraft. Det følger af sig selv, at disse hans Optegnelser
er fra Rejsens sidste Dage.
„Den 29. Juli. Naar man gaar fra Kroen over Sortebro
......ind paa de nøgne Marker, der ligger langs med
Stranden, omtrent en Fjerdingvej mod Nord, kommer man til det
højeste Punkt her, nemlig Gilbjerget. Dette Punkt har
bestandig været et af mine Yndlingssteder. Og naar jeg da stod her en
stille Aften, naar Havet med dyb, men stille Alvor istemmede
sin Sang; naar mit Øje ikke mødte en eneste Sejler paa den
uhyre Flade, men Havet begrænsede Himlen, og Himlen
Havet; naar paa den anden Side Livets travle Syslen forstum-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
