Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
at kunne udvikle Kristendommens Betydning, at kunne
forklare mange enkelte Fænomener, naar den for mig selv og
mit Liv ikke havde nogen dybere Betydning?
Og jo mere jeg kunde det, jo mere jeg saa andre tilegne sig
mine Tankefostre, desto sørgeligere blev min Stilling, ej ulig
de Forældres, der af Armod maa skikke deres Børn ud i
Verden og overlade dem til andres Pleje. Hvad nyttede det mig,
at Sandheden stod der for mig kold og nøgen, ligegyldig ved,
om jeg anerkendte den eller ikke, snarere bevirkende en
ængstelig Gysen end en tillidsfuld Hengivelse? Vel vil jeg ikke
nægte, at jeg endnu antager et Erkendelsens Imperativ, og at
der igennem det ogsaa lader sig virke paa Menneskene, men
da maa den levende optages i mig, og det er det, jeg nu
anerkender for Hovedsagen. Det er derefter, min Sjæl tørster som
Afrikas Ørkener efter Vand. Det er det, der mangler, og
derfor staar jeg som en Mand, der samlede Indbo og havde lejet
Værelser, men havde endnu ikke fundet den Elskede, der
skulde dele Livets Med- og Modgang med ham. Men for
saaledes at finde hin Idé, eller rettere sagt mig selv, nytter det
mig ikke at styrte mig endnu mere ind i Verden. Og det var
netop det, jeg før gjorde."
Klart har Søren Kierkegaard her iagttaget sig selv og
overskuet Vanskelighederne ved den Bedrift, som hans indre
vaagnende Selv kræver af ham. Den Naturreligion, som han nys
var naaet til, og som han delte med Vilhelm Lund, krævede
Bedrift af dem hver især, og ren Bedrift, udført ikke for at
øge egen Stolthed, men i Ydmyghed, med „Gud alene Æren"!
som Løsen. Begge var de villige hertil. Begge følte de Modet
brænde i sig og ansaa, som han skrev i Slutningshilsenen til
ham, det for barnagtigt med Achilles at „skjules af sin Moder
for at undgaa den hurtige, hæderlige Død. — Lev vel"!
Men den Bedrift, der krævedes af dem, var forskellig.
Naturforskerens Opgave var, ligesom Adams fordum i Paradis, at
give Dvrene Navne. Maatte dette nu end ske under
vanskeligere Forhold end dengang, ja maatte man lade sit Liv
derunder, saa var den guddommelige Opgave klar og enkel som
fordum. Men Søren Kierkegaard havde valgt at undersøge
„Livet i Kraft af Fornuft og Frihed", „løse Livets Gaade". Her
var Opgaven ikke løst med at erkende Ideerne i deres
indbyrdes Artsforhold og Trinfølge, og give samtlige Livsværdier
deres Navne. Paa dette Punkt — hvormed Naturforskerens
Opgave var tilende — begyndte netop Livsforskerens i sin
vanskeligste Form. Thi „Livet" opfanges ikke gennem den blotte
Erkendelse, Livet fattes kun ved at leves, Sandheden erken-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
