Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
des ikke af mig uden ved at opleves af mig, ytre sig som
Livskraften i mit Liv.
Det er over for denne Vanskelighed, Søren Kierkegaard nu
prøvende stanser og søger at klare sig, hvori den bestaar, og
hvorledes han skal søge at løse den. Det er denne hans Selvs
Blotlæggelse af sig selv gennem Selverindring, hans Forsøg
paa at bestemme Maalet for sin nye Stræben og den deraf
tilsidst fremgaaende faste Beslutning, med eet Ord, hans
Personligheds Tilbliven, som han nu med sjælden Opmærksomhed og
Ærlighed gengiver. Det er værd at lægge Mærke til, at denne
hans Genfødelse, Selvopvaagnen og aandelige Tilbliven
foregaar og beskrives paa det brede Grundlag, som Rejsens
Forhold har vakt i ham. Det er ikke en Genfødelse i snever
kirkelig Betydning med Syndserkendelse og Anger. Indtrykket af
Faderens Tungsind og Syndeskylds-Fornemmelse er veget bort
og afløst af Gilleleje-Stemningens videre Synskres, hvor
Mindet om kære Afdøde, den omgivende Naturs Vælde og Ynde,
alt kun Udtryk for et Forsyns Vilje, der selv er Væksten og
Maalet i hvert Menneskes Udvikling — tilsammen former et
smukt og gribende Billed af et Menneskesind i Vækst, et
Menneskeskud, der ifølge sin Bestemmelse, at skulle blive en
harmonisk Enhed af lille og stor, giver sig tilkende i en
ejendommelig Blanding af blød Ydmyghed og rank Redelighed.
„Det var det, der manglede mig: at føre et fuldkommen
menneskeligt Liv, og ikke blot et Erkendelsens, saa at jeg
derved kommer til — ikke at basere mine Tankeudviklinger paa,
ja paa Noget, man kalder Objektivt, Noget som dog i hvert
Tilfælde ikke er mit eget — men basere det paa Noget, som
hænger sammen med min Eksistens’s dybeste Rod,
hvorigennem jeg saa at sige er indvokset i det Guddommelige, hænger
fast dermed, om saa hele Verden styrter sammen. Se, det er
det, jeg mangler, og derhen stræber jeg."
„Med Glæde og inderlig Styrkelse betragter jeg derfor de
store Mænd, som saaledes have fundet hin Ædelsten, for
hvilken de sælge Alt, endog deres Liv, hvad enten jeg seer dem
med Kraft gribe ind i Livet, med sikre Skridt uden at vakle
at gaa frem paa deres bestemte Bane; eller jeg opdager dem
afsides fra den alfare Vej, fordybede i sig selv og i Arbejden
for deres ophøjede Maal. Med Ærbødighed betragter jeg endog
de Afveje, der ogsaa her ligger saa nær. Det er denne
Menneskets indvortes Handlen, denne Menneskets Guds-Side, det
kommer an paa, ikke en Masse af Erkendelser; thi disse ville
vel følge og ville da ikke vise sig som tilfældige Aggregater
[Opdyngninger] eller som en Række af Enkeltheder, den ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
