Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
og siden det Grundconstituerende. Man maa først lære at kende
sig selv, inden man kender noget Andet. Først naar Mennesket
saaledes inderlig har forstaaet sig selv og nu seer sin Gang
hen ad sin Bane, først da faar hans Liv Ro og Betydning, først
da bliver han fri for hin besværlige, uheldsvangre
Rejsekammerat — Livs-Ironien."
„Denne Livs-Ironi viser sig i Erkendelsens Sfære og byder
den sande Erkenden at begynde med en Ikke-Erkenden
(Sokrates), ligesom Gud skabte Mennesket af Intet. Men
fornemlig hører den hjemme paa Sædelighedens Farvande for
dem, som endnu ikke ere komne ind under Dydens Passat.
Her tumler den Mennesket paa det rædsomste omkring; snart
lader den Mennesket føie sig lykkelig og tilfreds ved
Forsætter om at vandre frem ad den rette Vej, snart styrter den ham
ned i Fortvivlelsens Afgrunde. Ofte dysser den Mennesket i
Søvn ved den Tanke: „det kan nu ikke være anderledes", for
pludselig at vække ham til et strængt Forhør. Ofte lader den
ligesom Glemselens Slør falde over det Forbigangne, for da
atter igen at lade hver enkelt Ubetydelighed træde frem i et
levende Lys. Naar Mennesket her kæmper sig frem paa den
rette Vej, glæder sig over at have besejret Fristelsens Magt,
kommer maaske næsten i samme Moment oven paa den
fuldkomne Sejr en tilsyneladende ringe udvortes Omstændighed,
der støder ham, lig Sisyfus, ned fra Klippens Spidse. Ofte
naar Mennesket har concentreret sin Kraft paa Noget, møder
en lille udvortes Omstændighed, der tilintetgør det Hele. (Jeg
vilde sige som en Mand, der ked af Livet vilde styrte sig i
Themsen, og som nu et Myggestik standser netop i det
afgørende Øjeblik). Ofte lader den Mennesket ligesom den
Brystsvage befinde sig allerbedst, naar det er allerværst. Ligesaa
lidt som den, der har nok saa megen Øvelse i at svømme,
vil kunne holde sig oppe i et Uvejr, men kun den, der inderlig
er overbevist om og har erfaret, at han virkelig er lettere end
Vandet; lige saa lidt kan det Menneske, der mangler det indre
Holdningspunkt, holde sig oppe i Livets Storme. Kun naar
et Menneske saaledes har forstaaet sig selv, er han i Stand til
at hævde sig en selvstændig Eksistens og saaledes undgaa at
opgive sit eget Jeg."
„Uagtet jeg endnu langt fra ikke saaledes inderlig er
kommen til at forstaa mig selv, har jeg med dyb Agtelse for dens
Betydning søgt at frede om min Individualitet — dyrket den
ubekendte Guddom. Med en utidig Ængstelse har jeg søgt at
undgaa at komme i for nær en Berøring med de Fænomener,
hvis Tiltrækningskraft maaske vilde udøve for stor en Magt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
