Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
over mig. Jeg har søgt at tilegne mig meget af dem, studeret
deres Individualitet og Betydning i Menneskelivet, men dog
tillige vogtet mig for ikke som Myggen at komme Lyset for
nær. Ved Omgang med de sædvanlige Mennesker har jeg kun
haft lidet at vinde eller tabe. Dels har deres hele Syslen — det
saakaldte praktiske Liv — ikkun lidet interesseret mig; dels
har den Kulde og den Mangel paa al Sympati, hvormed de
betragte de aandelige og dybere Bevægelser i Mennesket,
fjærnet mig endmere fra dem. Mine Omgangsvenner har med
faa Undtagelser ikke udøvet nogen synderlig Magt over mig.
Et Liv, der ikke er kommen paa det Rene med sig selv, maa
nødvendigvis vise en ujævn Side-Overflade frem. Her er de
nu kun blevne staaende ved enkelte Fakta og disses
tilsyneladende Disharmoni, thi til at søge at opløse den i en højere
Harmoni, eller til at indse Nødvendigheden deraf, dertil havde
de ikke Interesse nok for mig. Deres Dom over mig var
derfor altid eensidig, og jeg har afvekslende enten lagt for megen
eller for liden Vægt paa deres Udsagn. Og saaledes staar jeg
da atter paa det Punkt, at jeg maa begynde paa anden Maade."
Lad os blot et Øjeblik, inden vi ser paa den Beslutning,
hvortil disse Overvejelser førte Søren Kierkegaard, lægge
Mærke til det Billed af sig selv og sin tidligere Udvikling, som
han har givet. Dette Billed er et af de vigtigste Bidrag til
Forstaaelse af ham. Det virker maaske en Smule trættende, men
godtgør tillige sin Paalidelighed ved den urolige, stundum
sig selv gentagende Uorden, hvori Tankerne strømmer frem.
De er tydeligt nok slet ikke eftergaaede eller tilrettelagte med
en offentlig Fremstilling for Øje. Billedets Sandfærdighed
bekræftes rent udvortes paa Punkter, hvor sligt er muligt, ved
dets Samstemmen med Kammeraters og Rektor Nielsens
Vidnesbyrd og med, hvad vi ovenfor har søgt at samle af
betegnende Træk, hans Skjulthed, hans Ustadighed o.s.v.
Men hans eget Syn paa sig selv ikke blot bekræfter disse
Træk, det forklarer dem ved at vise dem sete indvendig fra,
giver os i Virkeligheden en ny og dybere Forstaaelse af dem.
Ved at ses saaledes bliver Skjultheden, Fripostigheden,
Ustadigheden osv. til noget andet, end som de viste sig for hans
Omgivelser. Og vi er i Stand til at afgøre hvilken Opfattelse
der er den sande. Thi denne lille forkælede og dog forkuede
Dreng med de vittige Svar, som de voksne hjemme lo af, og
over for hvem i Skolen baade Lærere og Kammerater vekslede
i Skænd eller tørre Prygl, denne spinkle „Kordreng", der søgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>