Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
hans Moralitet. Jeg vil derfor anse hele den Tale om
Djævelen for en stor kristelig Udflugt."
„Grunden, hvorfor disse Tvivl anden Gang kunne komme
frem, (thi det, som nu anden Gang kommer under Navn af
Anfægtelse, er det, som vi paa første Standpunkt kalde Tvivl),
er fordi de første Gang ikke blev afviste ved en Debat, men
derved, at en anden Magt eller Spire puffede dem til Side.
Grunden hvorfor disse Anfægtelser ikke vedblive hele de
Kristnes Liv igennem, er ikke, fordi de ere blevne
bekæmpede, thi vi saa jo, at de ikke vilde indlade sig med dem;
men man kan sløve sig i en vis Henseende, man kan blive
aandelig døv paa det ene Øre, saa det er en Umulighed at
raabe En op.
Endelig staar da den Kristne færdig, og nu viser han da
stolt hen paa sin sidste Time og taler med en vis Hovmod
om den Ro, hvormed han vil se Døden under Øjne — men
hvad Under? Naar et Menneske har anvendt hele sit Liv til
at leve sig ind i en bestemt Idé, hvad Under, om han da seer
den ligesom den Øjensyge, der overalt seer Funker for sit
Øje? Hvad Under, om denne Funke eller Plet forstyrrer ham
i at se det, der virkelig ligger for ham? Det faar da Udseende
af en lykkelig Galskab. Vel vil man henpege paa de mange
store Skarpsindige og Dybsindige, der har været Kristne;
men dels maa jeg reservere mig et eller andet lille Kætteri
for disse betydelige Navne, dels have vi dog før set Folk, der i
en fiks Idé have udvist en mageløs Skarpsindighed, thi som
noget af det allerfortrinligste ved Don Quixote forekommer
mig den Lethed, hvormed han, naar han f. Eks. fejlagtig har
antaget Vejrmøller for Kæmper, dog udfinder, at det maa have
været den onde Dæmon, der bestandig forfølger ham. Og mon
han nogensinde tvivlede om sin ridderlige Bestemmelse? mon
han manglede Ro og Tilfredshed? — og det er dog det, de
Kristne fornemlig beraabe dem paa og forlange, at vi for at
bedømme dem først selv skulle blive Kristne." (Den 19. Oktbr.
1835).
„Naar jeg seer paa en Mængde af enkelte Fænomener i det
kristelige Liv, saa forekommer det mig, at Kristendommen,
istedetfor at skænke dem Kraft — ja, at saadanne Individer,
i Sammenligning med Hedninger, ved Kristendommen ere
berøvede deres Manddom og nu forholde sig som Hesten til
Hingsten."
„Der kommer os en underlig kvalm Luft imøde i
Kristendommen ......Se vi hen til Livet her paa Jorden, saa træde
de os imøde med at erklære, at Alt er syndigt, saa vel Menne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
