Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
med den ubekendte Guddom i hans Indre, og ligesom
forklaret og aabenbaret for ham i Storhedssynet fra Gilbjerg ud
over Havet, hvor den lille Guddom i ham og den store foroven
i det signede Møde med Moderen var bleven til een og samme.
Paa den anden Side Faderens barske tungsindige Forstaaelse,
i Slægt med og indfiltret i Teologiens skriftlærde Svar.
Hvilken af de to Former for Gudserkendelse var den sande, den
sande for ham ?
De maatte prøves som Livsværdier. Hvilken af dem gav
mest Livsmod, mest Livskraft, paavirkede stærkest og
tydeligst det nyopdagede Kompas i hans Indre? Hans
Dagbogsoptegnelser fra Efteraaret 1835 giver Indblik i hans Syslen med
disse Tanker.
„Filosofi og Kristendom lade sig dog aldrig forene".......
„Kristendommen fastslaar Menneskets Erkendelse som
mangelfuld formedelst Synd, men som berigtiget i Kristendommen.
Filosofen søger netop qua Menneske at gøre sig Rede for Guds
og Verdens Forhold. Resultatet kan derfor gerne anerkendes
for indskrænket, forsaavidt Mennesket er et indskrænket
Væsen, men tillige det størst mulige for Mennesket qua Menneske.
Filosofen kan rigtignok komme til Forestillingen om
Menneskets Synd, men deraf følger ikke, at han erkender, at
Mennesket trænger til Forløsning, mindst en Forløsning, der — som
korresponderende med den almindelige Skabnings Syndighed
— maa overføres paa Gud; men ved en relativ Forløsning
(o: den forløser sig selv); ja han vilde netop tilraabe
Mennesket at glemme det Forbigangne, thi for hans kraftige
Virksomhed er der ikke Tid dertil" (d. 17. Oktbr. 1835).
„Den Kristne med hele sin Leven og Troen maa dog let
komme til at vise sig som et Menneske, der har fikseret sig en
bestemt Idé. Før det lykkes ham at komme til den kristelige
Overbevisning, (saa fortælle de Kristne os), møder ham mange
Kampe, mangen sjælelig Lidelse, idet Tvivl rejser sig. Naar
han endelig har naaet den, saa møder ham Anfægtelse o:
Fornuften gør endnu engang sine Fordringer gældende, før den
ganske synker under. Men disse Indvendinger og Spørgsmaal
veed den Kristne da iforvejen Besked om, inden han har hørt
dem, at de nemlig kommer fra Djævelen, saa hele Kunsten
bestaar i at følge det allerede tidligere af Ulysses med
Hensyn til Sirenerne anbefalede Middel: at tilvokse Ørene, idet
man nemlig paa ingen Maade maa indlade sig med dem, som
kommende fra Djævelen. Thi man mente, at saa var man
færdig med hans Indvendinger, ligesom man i vore Dage mener,
at man er færdig med en Modstander, naar man har angrebet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
