Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
ning, Sondring og Omvurdering af sine egne Livsværdier, der
klart godtgør, at det nu for ham er Alvor, og at Udfarten til
hans Livsopgave: Selv at kortlægge, prøve, gennemleve alle
Livsværdierne, nu staar for Døren. Denne Opdagelsesrejse
kræver vel ikke som Vilhelm Lunds Livsgerning at drage over
Atlanterhavet til Brasiliens Urskove. Han kan blive hjemme i
Danmark og foretage den. Men den kræver Mod, Klarsyn
og Handlekraft i fuld saa høj Grad som hins. Man mærker
formelig, hvorledes Modet synger i den unge Livsomfarer paa
den ventende Snekke med Guddomskompasset: Forestillingen
om den store himmelske Republik og Højskole, hvor alle
Livsopfattelser mødes og prøves, er en storstilet dristig Fantasi, en
værdig Opsang til hans forestaaende Udfærd.
Og dog er der Besindighed, klar Omsigt og Frihed for
Hovmod over hans Færd. Læg f. Eks. Mærke til, at han undgaar
enhver Fremhæven af sin egen personlige Ejendommelighed og
sit Udstyr til Rejsen med eget Kompas. Alt dette, Gilbjergets
Lyssyn, der brænder i ham, pakker han beskedent ind i en
almindelig Æske, mærket med Fællesbetegnelsen „Filosofien".
Han har Ydmyghed og Omblik nok til at se sig selv og sin
Stræben som et blot Led i et Fælles. Ganske vist sætter han et
eget Hak som Kendetegn paa Æsken, idet han ved „Filosofien"
anbringer sit eget daværende Væsens Bomærke, sit Lyssyns
Signet: „Filosofen maa enten antage Optimismen — eller
fortvivle."
Det maatte blive en naturlig Følge af dette hans Syn paa
Kristendommen, at han nu ophørte at studere Teologi. Det
skete i Efteraaret 1835. Maaden, hvorpaa Afbrydelsen foregik,
er betegnende. Han deltog dengang i Professor Clausens
teologiske Skriveøvelser og havde her faaet en Opgave at
besvare, der forudsatte Overensstemmelse mellem Tænkning og
Kristendom. Søren Kierkegaard besvarede den ved at paavise,
at Opgaven i sig selv var uløselig. Da Clausen misbilligede
dette, ophørte Søren Kierkegaard at deltage i Øvelserne.
Denne Opgiven af det teologiske Studium maatte gaa
Faderen nær til Hjerte. Sønnens Uddannelse til Præst var jo det
Sonoffer, han havde lovet at bringe Gud. Og nu svigtede det
netop paa et Tidspunkt, hvor han selv havde det dobbelt
behov under Følelsen af, at Herren havde lagt sin tunge Haand
paa ham. Og disse Tanker turde han ikke forraade til
Sønnen af Frygt for at forarge denne ved at røbe enten blot sin
hemmelige Rædsel eller sin forfærdelige Ungdomsbrøde. Et
Udtryk for hans forpinte Sind i denne Tid er bevaret under
Halvforstaaelsens Form som Bevis for Faderens „forunderlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
