Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
„Den farligste Situation for et Barn med Hensyn til det
Religiøse".
„Det farligste er ikke, at Faderen eller Opdrageren er en
Fritænker, end ikke, at han er en Hykler. Nej, det Farlige er,
at det er en from og gudfrygtig Mand, at Barnet inderligt og
dybt er forvisset derom, og at det saa dog mærker, at der
skjuler sig dybt en Uro i hans Sjæl, som formaaede altsaa dog
endog ikke Gudsfrygt og Fromhed at skænke Fred. Det
Farlige ligger just i, at Barnet i dette Forhold foranledigedes til
at gøre en Slutning næsten i Retning af Gud, at Gud dog ikke
er den uendelig Kærlige."
„Ogsaa saaledes seer man, hvor misligt det er at opdrage et
Barn i Kristendommen. Kristendommen svarer til
Syndsbevidsthedens Virkelighed som Forudsætning ...... Men nu
Barnet. Det har ingen virkelig Syndsbevidsthed. Hvad saa?
Ja, alt det, der tales om, hvor god Gud og Kristus er, det maa
Barnet egentlig gøre sig saa sine egne Tanker om, det vil sige,
det mærker, at der er et Aber derved, at det er — naar man
har syndet."
„Tag en Analogi. Beskriv for et Barn Huslægen som ret
saadan en rar og kærlig Mand o.s.v. — hvad saa videre?
Barnet tænker egentlig som saa: Ja, det er nu meget muligt,
at det er saadan en rar Mand, jeg vil gerne tro det, men jeg
vil dog helst være fri for ham, thi det at jeg bliver Genstand
for hans særlige Kærlighed, det betyder, at jeg er syg — og
det at være syg er ikke rart____
Enten maa man nu i Forholdet til Barnet af Kristendommen
udelade det, som er Kristendom — og hvad vil det saa sige, at
opdrage i Kristendom? — eller man maa sige det, og saa bliver
Barnet foranlediget til mere at blive bange for Kristendommen
end glad ved den."
Allerede ti Aar efter det Forhold, der sigtedes til, havde
Søren Kierkegaard i „Stadier paa Livets Vej" 1845 iklædt sine
Indtryk fra dengang digterisk Form i „Salomos Drøm".
„Er der nogen Sympatiens Kval, da er det at maatte skamme
sig ved sin Fader, ved Den, man elsker højst og skylder mest,
at maatte nærme sig ham baglænds, med bortvendt Ansigt, for
ikke at se hans Skændsel. Men hvilken større Sympatiens
Salighed er der, end at turde elske, som det er Sønnens Ønske,
og at da den Lykke føjes til, at turde være stolt af ham, fordi
han er den ene Udvalgte.........Guds Ven.....Lykkelige
Salomo, dette var din Lod!"........
„Saaledes levede Salomo lykkelig hos Profeten Nathan.
Faderens Kraft og Faderens Bedrift begejstrede ham ikke til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
