Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
togt, en Slags utydelig Skitse til deres senere Livs Bedrift.
Søren Kierkegaard selv, med Dampen oppe som under
Gilleleje Tiden, vilde kunne have gjort det samme. Men nu var han
bleven varsom og vis og vadede blot ud til sin Opgave.
De ydre Forhold anviste naturligt den Vej, han maatte følge.
Naar han fra det trange, triste Hjem brød ud i „Livet", maatte
dette ytre sig i, at han fra nu af tog ivrigt Del i Livet i den lille
Verden, der laa ham nærmest, Studenterforeningen. Og naar
han her fulgte sin Bestemmelse at skride til „Handling", maatte
dette bestaa i at gøre sig gældende som aktivt og ledende
Medlem, optræde som Taler.
Men om hvad? At være blot vittig Taler, der ungdommelig
og morsom, men uden at tage altfor bestemt Parti, behændigt
spillede Boldt med Livets de store Spørgsmaal, var ham ikke
længer nok. Han var vokset i de tre Fjerdingaar, siden han
skrev sin Artikel i „Den flyvende Post". Gillelejeopholdet laa
imellem. Nu gjaldt det alvorlig Handling. Han vilde tage
personligt Standpunkt til det omgivende Liv, udtrykke sig selv.
Den Del af Livet, han af Selvoplevelse kendte, var hans
egen Uafhængighedstrang i dens Forhold til tre Skranker,
hvorefter den havde formet sig og faaet Præg. Disse tre højere
Myndigheder, hvoraf han havde følt sig afhængig og dog
baaren oppe, var den enevældige Gud, den enevældige Konge,
og den enevældige Fader. Han var en Autoritets-K.ylling,
udruget i de tre kinesiske Æg inden i hinanden: Verden, Staten,
Hjemmet. Det første, der aandeligt var hændet ham, da han
kunde sige Pip og nyfigent se sig om, var, at en ny Autoritet,
men ligesom inden i ham selv, havde spurgt ham saa myndigt
og livsaligt, som var det Livet selv: Hvad synes du saa om
Livet? „Hvad tykkes Dig om Sædet paa Jarl Hakons
Kæmpearm"?
Det var det, han just var beredt til at svare paa, da det gik
galt med det indre Æg, Hjemmet. Næppe havde han forladt
dette og for første Gang været paa egen Haand borte derfra
i Gilleleje, førend han ved sin Tilbagekomst mærkede en
uhyggelig Lugt af bedærvet Autoritet, der gjorde ham
Opholdet dér uudholdeligt. Og hvad værre var, denne forfærdelige
Lugt syntes ad usynlige Kanaler at føre op til det yderste Æg,
Himlen, og forpeste ogsaa Luften dér. Under disse
Omstændigheder var der kun eet at gøre, naar den indre Stemme
vedblivende bød ham at udtale, hvad han mente om Livet og dets
Autoriteter, at tie ærbødigt og hensynsfuldt om de to: Himlen
og Hjemmet, og kun omtale det midterste Æg, Staten. Af
Autoriteten her, den enevældige Konge, havde han lige fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
