Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Barn af, naar han paa sine Spadsereture med Faderen i
dennes Værelse mødte Hs. Majestæt, og de begge dybt bøjende
sig hilste, og lige til de allersidste Dage, modtaget det bedste
Indtryk, der ligefrem opfordrede ham til at tage til Orde og
imødegaa hver Miskendelse.
Det var klart, her var Stedet, hvor han skulde handle. Og
da derfor stud. filol. Ostermann den 14. November 1835 holdt
et Foredrag i Studenterforeningen om „Vor nyeste
Journallitteratur", hvori han tog Parti for den liberale Bevægelse
imod Regeringen, maatte Søren Kierkegaard fjorten Dage
efter, den 28. November, oplæse et Foredrag i modsat Aand:
„Vor Journal-Litteratur". Det maa lades ham, at han med
grundigt Kendskab til sit Emne og med redelig Bestræbelse
for at dømme upartisk her udtalte en overlegen og besindig
Dom. Han havde aabent Syn for Oppositionsbladenes meget
forskellige Værd, baade „Københavnspostens"
Holdningsløshed og „Fædrelandets" faste Djærvhed, især under dets nye
Redaktør J. D. Hage (fra 4/9 1835—24/6 1837).
Hvad Sagen selv angik, saa var det den samme, som under
al Udvikling hvert nyt Slægtled ser gentagen, Striden om
hvorvidt Fremskridtet skyldes alene Oppositionens Angreb eller
tillige Regeringens gode Vilje. I Øjeblikket dengang gik
Bølgerne usædvanlig højt. I Løbet af de sidste fem Aar havde
Juli-Revolutionen 1830 og Kongens Anordning af 23. Maj 1831
om Indførelse af Provinsialstænder givet Fremskridtspartiet
stærk Vind i Sejlene og skabt en ny, langt dristigere Tone i
dets Presse. Kongens Skrivelse til Kancelliet af 26. Februar
1835, i hvilken der til Svar paa et af Folket indgivet
Andragende om Trykkefrihedslovens Bevarelse skulde være blevet
svaret: Vi alene vide, hvad der tjener til Landets Bedste; og for
en Maanedstid siden Provinsialstændernes Takadresse overrakt
til Kongen den 4. Oktober 1835, affattet af Biskop Mynster,
men i formentlig altfor underdanige Udtryk, — havde sat
Sindene i heftig Bevægelse. Søren Kierkegaard indtog imidlertid
en stærk Stilling, naar han til Paastanden om, at
Provinsial-stænderne var Oppositionsbladenes Værk og alene skyldtes
deres Optræden, svarede, at deres Oprettelse skyldtes
Kongens Initiativ, idet der førend 28. Maj 1831, da Kongen
anordnede deres Indførelse, endnu ikke af noget
Oppositionsblad var udtalt Ønsket herom.
Denne Søren Kierkegaards første politiske Optræden drog
med Nødvendighed Følger efter sig. Han færdedes fra nu af
til Stadighed i Studenterforeningen, der som Børs for hans
Interesser saa langt overgik Hjemmet. Og det varede kun kort,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
