Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Og Angribernes Styrke, Kampens Haabløshed beroede paa,
at den tilslut hvergang slet ikke drejede sig om den døde, men
om de nye stjaalne Støvler, han havde paa. Nu var det et
Finansregnskab, nu en anden Sag eller dens Afgørelse, lutter
praktiske Livsgenstande, som Mængden søgte at rive til sig
fra Regeringen, og hvor Spørgsmaalets Kærne egentlig dog
var: Genstandens Værd for den Bestjaalne og for Tyven.
Over for alle disse praktiske Forhold savnede han Kendskab
og Interesse. Som Journalist om saadant vilde han komme til
at staa ligesaa ynkeligt og komisk, som Liunge over for sin
Københavnsposte Stab af Medarbejdere. Han vilde synke ned til
at være en ukyndig Køkkenskriver i Statshusholdningen, den
usseligste Stilling som han kunde tænke sig bunden til, tilmed
som ukyndig.
Nej, han var vadet herud fra Land, og havde svømmet de
sidste faa Tag ud til Revlen, hvor han nu stod. Han havde
vist, hvad han duede til som Journalist. Men blive her!
Opgive sin Frihed! Han sprang i Dybet og svømmede ud til sit
Fartøj og den vinkende Opgave.
Det Spring, som Søren Kierkegaard herved foretog sig, var
et religiøst Spring. Lystrende Guddoms-Driften i sit Væsens
Indre, brød han med Fortiden og vovede sig ud til den
Opgave, som han forstod som sin. Men det var ikke et religiøst
Spring i kristelig Forstand, saaledes som han selv i senere Aar
forstod, naar han talte om „Springet". Det var tværtimod et
Spring bort fra Kristendommen. Men af en, der fra Barn af
havde levet sit religiøse Liv under Kristendommens Indtryk
og netop under disse faaet sin Uddannelse. Søren Kierkegaard
har senere erklæret, at han selv i dette sit Frafalds Tid aldrig
har opgivet sit Forhold til, sin Ærbødighed for
Kristendommen.
Denne ejendommelige Blanding satte sit Præg paa det
Op-dagelsestogt, som han nu begyndte. Det gik bort fra
Kristendommen til nye Egne. Han vilde undersøge og leve sig ind i
Filosofien i Modsætning til Kristendommen. Han vilde prøve
og gennemleve nye Livssyn og Standpunkter i bestemte
Skikkelsers Form. Men Kristendommen, som han forlod, kastede
ligesom bagfra sit Skær ind over baade Filosofi og Skikkelser.
Den Filosofi, han nu med Iver satte sig ind i, var Datidens
betydeligste, Hegels. Men denne var ikke i aabenbar Strid
med Kristendommen, den søgte tværtimod at gøre denne til
sit Eje, ved at omslutte dens Indhold, tyde dens Billedtale som
Bakkehus og Solbjerg. III 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
