Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
til levende Tilegnelse var, hvad der siden blev hans Løsen:
Inderlighed, Lidenskab. Skikkelser som baade Don Juan og
Faust lod sig vanskelig paa denne- Vis gennemleve uden at
trække Forsøgeren med sig. Der var den haarfine Grænse
tilbage, at lade Prøven foregaa ikke i Virkelighed, men „efter
Mulighed". Formaaede han dette? Formaaede han alene i sin
Indbildningskraft at gennemleve disse Skikkelsers Væsen uden
selv at gengive dem og følge dem i Handling?
Svaret herpaa maa blive et Nej. Det „Spring", som Søren
Kierkegaard foretog sig ud i Livet for at prøve dets Værdier,
var ikke blot et religiøst men tillige et moralsk. Det blev et
Brud med, hvad han tidligere ansaa for sin Pligt og det
rette.
Men atter her ved det moralske Spring viser sig de samme
Vanskeligheder, som før ved Bestemmelsen af det religiøse.
Skøndt dette var bort fra Kristendommen, viste sig dog, at
stærke Indtryk fra Barndommen medførte, at det ikke blev et
fuldstændigt Brud, men Forbindelse med det tidligere
bevaredes i Form af fortsat Ærbødighed derfor. Ganske ligesaa med
det moralske Spring. Skøndt det blev et aabent Brud med,
hvad han tidligere havde anseet for Pligt og det rette, saa var
dog hans egen udviklede moralske Sans og de fra Hjemmet
modtagne Indtryk saa stærke, at de om end vigende, dog
elastisk stemte imod, holdt oppe og hindrede, at Brudet blev et
fuldstændigt, et Sammenbrud. Mere synlige end Leddene i de
blot indre religiøse Følelser afmærke de svømmende moralske
Bøjer mere kendeligt Farten, Faren, Havariet og Udbyttet af
dette hans første store Prøvetogt.
Allerede Udrustning og Affart krævede et bestemt Brud
med Moralens Bud og Forbud og førte herved til Brøde. Alle
Foretagender koster Penge, og hans Fader havde forbeholdt
sig Hovedindflydelse og Afgørelse paa alt herhen hørende ved
selv at forvare Nøglen til Pengekassen. Sønnerne Peter og
Søren var kun raadgivende Provinsialstænder, men havde ingen
bevilgende Myndighed. Den gamle havde bevilget Udgifterne
til Gilleleje-Opholdet. Men herved flk det at være nok.
Turen til Lyngby bagefter synes ikke at have været efter hans
Ønske. Knap Betaling fremmer de teologiske Studier. Allerede
herude synes da Søren Kierkegaard blandt Indtryk af den
tiltrækkende Natur at have oplevet ogsaa „Hjortens Skrig, naar
den fjærnt fra Kilden vanker". Da den Gamle i København
ikke vilde høre ham, forsøgte han en Slags artesisk
Brøndboring med Forbenene, idet han den 24. August laante af C. T.
Agerskov 10 Rigsdaler, senere 2 Rigsdaler og til Slut en Sum
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
