Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
til Anskaffelse af, hvad der under disse Forhold vistnok
maatte betegnes som en unødvendig Luksus — en
Brevtaske.
Senere tog disse Forhold til med voksende Fart. De
hyppige Besøg i Studenterforeningen gik ikke af uden Udgifter.
Og langt værre blev det, da det her afholdte, endnu halvt
literære Foredrag om Journal Literatur afløstes af de mere
politiske Indlæg i „Den flyvende Post" i Foraaret 1836. Her
forudsattes og fremkom derfor en mere fyldig Deltagelse i det
offentlige Liv, Færden paa de fristende Sveitskaféer, under fint
afstemte ydre Omgivelser — smukt Lokale, vinkende Plads ved
et lille Marmorbord, beleven Betjening, der hurtig bragte i
udsøgt Slags, hvad man ønskede, men iøvrigt ikke hørte efter eller
forstod, hvad man talte om. Her kunde man enten paa
Tomands Haand eller i en lille udvalgt Kres ved Postejer,
lækkert Smørrebrød, Kager, Vin og en virkelig god Cigar fuldt
give sig hen og være sig selv. Det var noget andet end i
Studenterforeningen paa en laset fedtet Sofa, i Fjortendages gammel
daarlig, men tæt Tobaksrøg, at omringes af uvedkommende,
der ukaldet, men som en Selvfølge blandede sig i Samtalen,
saa at man bogstavelig talt blev hængende fast og næsten kvalt
i Omgivelserne.
Men slige kongelige Forrettigheder paa en Kafé fik man ikke
gratis. De maatte indfries — naar man tilfældigt ikke havde
Penge hos sig — ved Tagen paa Regning eller ved laante
Penge, Kedsommeligheder og urimelige Vanskeligheder, der
alle hidrørte fra, at den Gamle, hvor brav og elskelig han
iøvrigt monne være, paa et enkelt afgørende Punkt var stædig
med sit Vi alene vide og aldeles uforstaaende over for, hvad
Tiden krævede.
Af den Livets Ironi som Søren Kierkegaard paa Gilbjerg
anede, var han nu selv ved sit religiøs-moralske Spring ud i Livet
blevet snurret om og slaaet Kolbøtter med. Søren Kierkegaard
havde virkelig overlegent forfulgt og besejret Mængden i
Debatten. Men samtidig havde han i en „Handling" selv
efterfulgt og efterlignet den til Punkt og Prikke i sit eget Forhold til
Faderen i Hjemmet. Han blev underligt nok ikke i Øjeblikket
selv opmærksom herpaa. Han havde maaske ikke det Spejl
ved Haanden, i hvilket han for et Aars Tid siden havde set
sit Ansigt efter i Anledning af „Mestertyven".
Hvordan var da hans Forhold i denne Tid til Faderen?
Uklart. I højere Grad end nogensinde var de skjulte for
hinanden. Medens Faderen i det triste Hjem spøgede som
Genfærd af den evige Jøde og søgte, for ikke at skræmme, at skjule
dette for Sønnen, spøgte denne paa sin Vis paa Kaféer og søgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
