- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
151

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151

Ligevægt paa denne og dog alligevel skarpt iagttage. Fra
Barn af var han øvet i den besynderlige Kunst op og ned ad
Brættet i Faderens Stue at spille Boldt med tænkte Tilfælde
og Muligheder, følge dem hver især, sønderdele dem og
inderlig nyde deres rige Mangfoldighed. Nu mødte han desuden
med ikke mindre end tre nye Midler eller Sprog til at opfange
og gengive det Iagttagede i. Disse tre var det hegelske
Systems finttraadede Observationsglar; Kendskab til et rigt
Udvalg af Digterord, hvori alt mellem Himmel og Jord var følt,
besunget og sang med; og endelig en musikalsk Sans, der i
Mozarts Tonevæld kunde genfornemme og tyde hver
Stemning, der bevægede Don Juan. Hertil kom endnu en egen
ydre og indre Udrustning, et usynligt Værn om ham selv.
Dette bestod dels i en Sum af Indtryk fra et godt Hjem, hvor
alt Raat, moralsk Anstødeligt, Grimt og Lavt, var stemplet
som uværdigt og uhæderligt og derfor som alt andet Smuds
selvfølgelig ilde set, bekæmpet og holdt ude. Og hertil føjedes
endnu for hans eget personlige Vedkommende en medfødt og
naturlig Renhedstrang og Blufærdighed, der fulgte ham hele
hans Liv igennem, og i hvert enkelt Tilfælde tidligt maatte
ægge hans Modstand, gøre Afstanden mellem Mulighed og
Virkelighed skarpere og til Brug for hans Iagttagelser ligesom
forvandle Linen til Rækværk, gøre Mulighedens Bræt
bredere.

Men han var ung. Idet han studerede Don Juan, nød han
ubevidst sin egen Ungdom, brændende af Livsmod og
Prøvelyst. Og idet han studerede Faust, hans Videbegær, Skarpsind
og Tvivl, sprudlede i ham selv Glæden ved, fuld af Vid, Talens
Fortryllelseskunst og Tankens Dristighed at være Tilhøreres
Midtpunkt, rive med, i et Nu skabe Verden af intet. Naar
han oven paa slige berusende Øjeblikke trængte til Ro, søgte
og delvis fandt han Hvile i at trække sig tilbage i sit ensomme
skjulte Selv, en Gaade for andre, eller i at ligge stille med
det hegelske Systems alting-Plads-anvisende, fordelende,
kølende Omslag om den ophidsede Tanke.

Det var naturligt, at Faren for at gaa for vidt og rives for
langt med maatte være størst i Begyndelsen. Han var dengang
endnu uøvet, mødte med en Hunger efter at lære Livet ret at
kende og var derhos beruset af dobbel Lykke: De nysvundne
Lavrbær som Journalist og dog at have stødt fra og nu være i
Færd med at gribe sin sande Opgave. Der behøvedes mindre end
dette for en ung, uerfaren Mand, der mødte paa Livets Kafé,
til hurtigt at finde Perler — ægte og uægte.

Farligst blandt disse var de enkelte, der ældre end han,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free