- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
150

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150

„Trygle — det gør vi ej!
Ungdom paa Livets Vej
Kraftigt sig Skatten tiltvinger."

Det var denne unge, der som et opskydende Rodskud
ustandselig og ifølge Livets Ret banede sig Vej, selv inden for
Stubbens tidligere Omraade. Det var denne unge, der endte
med at sejre over den Gamles Modstand og sluttelig opnaa en
klar og aaben Fællesaftale angaaende den aabnede
Pengekasse. Søren Kierkegaard delte her Lod med den Mængde,
hvis Angreb paa Enevælden han havde bekæmpet. Over ti
Aar forud for sine Fæller opnaaede han, som vi om lidt
nærmere skal se, fri Forfatning og Part i Pengestyret.

Søren Kierkegaard fik altsaa langt om længe, efterat Togtet
forlængst var begyndt, Faderens Samtykke til Bestridelsen af
Udrustnings-Omkostningerne. Om denne Side af Sagen synes
han at have bevaret sin „indre guddommelige" Opfattelse, at
dette var nødvendigt og derfor moralsk forsvarligt. Uden
større indre Vanskelighed — de ydre kunde jo være
ubehagelige nok — gjorde han her selv en Dyd af Nødvendigheden og
syntes vedblivende selv, at han havde handlet rigtigt. Men glad
udtalte han naturligvis sin hjertelige Tak til Faderen, da ogsaa
denne tilsidst gjorde en Dyd af Nødvendigheden og udbetalte
de alt forbrugte Penge samt lovede at bestride Togtets
Fortsættelse. Dyden havde altsaa her vundet en smuk og
fuldstændig Sejr.

Noget mere uklart var Dydens og det Moralskes Forhold ved
selve Togtets Udførelse og ved Landgang og Undersøgelse
paa de forskelligartede Livsværdiers Omraader. Saavel Don
Juan som Faust-Skikkelsen frembød, som ovenfor bemærket,
ikke ringe Farer for den, der vilde ikke blot studere dem, men
gennemleve dem. Den evige Jøde var mindre farlig. Han var
gammel. Og denne mere afsides Boplads overlod han
foreløbig, vel ogsaa af en vis Sky for at opdage for meget,
Faderen til Eneraade. Men Don Juan og Faust, — formaaede han
at gennemleve disse to alene „efter Mulighed", eller maatte
han ogsaa prøve dem virkeligt?

Her staar vi igen ved samme Spørgsmaal, hvor vi ovenfor
standsede. Lad os søge, saa vidt det lader sig gøre, at klare
os det.

Søren Kierkegaard mødte uden Tvivl med redelig Vilje til
at holde sig paa den blotte Muligheds Line, og han havde
mange Forudsætninger for at kunne paa eengang bevare sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free