Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Da Søren Kierkegaard i April 1836 traf Jørgen Jørgensen,
var denne just ledig som Ven, idet H. P. Holst paa samme Tid
var bleven „kongelig Embedsmand" og faa Dage efter Mødet
tillige Ægtemand, hvorved deres Veje ganske naturlig skiltes.
Omvendt var Søren Kierkegaard just da en modtagelig Lærling.
At have gennemlevet Don Juan og Faust stod for ham som den
nødvendige Forudsætning for at kunne blive moralsk og
religiøs. Den 30. Marts 1836 havde han nedskrevet: „De tre
store Ideer (Don Juan, Faust og Den evige Jøde)
repræsentere saa at sige Livet udenfor Religionen i dets trefoldige
Retning, og først idet disse Ideer i Livet gaa over i det enkelte
Menneske og blive middelbare, først da kommer det
Moralske og Religiøse, saaledes staar min Anskuelse af disse tre
Ideer i Forhold til mit dogmatiske Standpunkt."
Efter det nye Venskab synes at være fulgt en Tid med
gentagne Beruselser:
„Hver Gang jeg efter at have drukket for meget vaagnede
om Morgenen"____„Da jeg mærker, at mit Hoved begynder
at gøre sig udtilbens: Digteren maa nemlig have, hvad
Nordboen ventede i Gimle, et Svin, som han altid kan skære af, og
som altid paany vokser ud. Skyder sig en Kugle for Panden,
snip, snap Snude, saa er Historien ude, tip, tap Tønde, saa
kan en Anden begynde."
„En, der gik og tænkte paa Selvmord; i det samme faldt en
Sten ned og slog ham ihjel, og han endte med de Ord: Gud
være lovet!"
„Jeg kommer netop nu fra et Selskab, hvor jeg var Sjælen;
Vittigheder strømmede ud fra min Mund, alle lo, beundrede
mig — men jeg gik, ja den Tankestreg bør være ligesaa lang
som Jordbanens Radier —–
- hen og vilde skyde mig selv."
„Underlig Ængstelighed, hver Gang jeg efter at have
drukket for meget vaagnede om Morgenen, gik endelig i
Opfyldelse."
„Død og Helvede, jeg kan abstrahere fra Alt, men ikke fra
mig selv, jeg kan ikke engang glemme mig selv, naar jeg
sover."
„Den nærværende Tid er Fortvivlelsens Tid, den evige Jødes
Tid."
„En, der blev gal ved hvert Øjeblik at blive sig bevidst, at
Jorden gaar rundt."
Ingen, der læser denne Række af Optegnelser, kan nære
Tvivl om, at der til dem har svaret en Række Begivenheder,
der en Tid har revet ham med sig og ført ham langt videre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
