- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
157

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

157

derfor nu maatte døje „Dagen efter" med dens ubehagelige
Tømmermænd". Thi selv om han nok saa let havde rystet
Skylden for Grundstødet af sig, og den indre Guddom i ham
med samt Kompasset, rentvættede og som nyskabte, var stegne
op af Dukkerten, saa var nu engang Sjæl og Legeme saa nøje
forbundne, at Rusens Efterveer maatte brede sig til
Tankesættet i det hele.

Følgende kresende Tankegang med enkelte Lysfunker i det
nedslagne Graat i Graat viser os Billedet af Livsforskerens
Tanke-Hamren:

Han havde „antaget Guds Bistand" og vendt ved Bolværket.
Hvad vilde det nu egentlig sige? Kan man staa i umiddelbart
Forhold til Gud? Griber Gud direkte ind? Hvis ikke, hvad
er da Mellemleddet? „Kristendommen lærer, at man skal bede
i Kristi Navn. Det vil sige, at vi skal være os bevidst som
Led i en Udvikling, i en Slægt. Kun som saadan kan
Mennesket stille sig i Forhold til Gud, hvad enten det handler eller
beder. Derfor har næsten alle Nationer haft en eller anden, i
hvis Navn de bad, Katolikerne bede „ved" Helgener, „ved"
Guds Moder. Den 12. Juni 1836. (Josty).

„Der ligger en underlig forløsende Kraft i Børn. De er
umiddelbare. Ved dem er der en underlig Sikkerhed som Vinden,
om hvilken ingen veed, hvorfra den kommer og gaaer hen.
Det er den Sikkerhed, som ligger i „en lille-Peter-Forstaaen";
Skødet, Madonna, Mindet om en Moder." — Det er Tovene
ind til Bolværket.

„Omvendelse gaar langsomt. Man maa ... gaa den samme
Vej tilbage, som man før gik frem. Man bliver let utaalmodig,
naar det ikke straks kan ske, kan man lige saa godt lade det
være, eller begynde imorgen og nyde idag. Det er Fristelse.

Derfor hedder det, at vi skulle arbejde paa vor Frelse med
Frygt og Bæven, fordi den nemlig ikke er færdig eller
fuldendt, men et Tilbagefald er muligt. Derfor søgte Folk
tidligere med stor Iver at blive Martyrer, thi en kort Prøve er
lettere at bestaa end en langvarig. Noget lignende gør de, der
mene, at de staae i umiddelbart Forhold til Gud og ikke ville
anerkende, at alle kun staa i et middelbart, religiøst gennem
Kirken, politisk gennem Staten".

„Det er underligt, at Folk er saa vrede paa Jesuiterne; i en
vis Betydning er enhver, i samme Grad som han er begejstret
for en Idé og alene vil realisere den — Jesuit."

„Det er Ironi, at Sokrates begynder med Uvidenheden,
Verden bliver skabt af Intet, og Kristus født af den rene Jomfru."

„Det er i hvert Fald en latterlig, men meget ubehagelig Situa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free