Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
tion, da jeg laante Penge af Rask, og Monrad kom, som jeg
ogsaa havde laant hos.
„Skulde det Ironiske i Kristendommen ikke ligge deri, at
den gjorde et Forsøg paa at omfatte hele Verden, men til
Umuligheden heraf laa Spiren i den selv; og hermed hænger det
andet sammen — det Humoristiske — dens Betragtning af
det, den egentlig kalder „Verden" (dette Begreb hører nemlig
egentlig med til Kristendommen, og denne staar derfor paa en
Maade paa Halvvejen), idet Alt, hvad der hidtil havde gjort
og endnu gjorde sig gældende i Verden, blev sat i Forhold til
de Kristnes formentlig ene Sande, og derfor Konger og
Fyrster, Magt og Herlighed, Filosofer og Kunstnere, Fjender og
Forfølgere, etc. etc. forekommer dem at være Intet og ved
deres Formening om at være noget Stort — latterlige." 10. Juli
1836.
„Naar den indiske Lære opfatter Læren om det Onde
saaledes, at den udvikler, at Gud lige saa vel er det Ondes, som
det Godes Ophav, paa en Maade sætter Djævelen med i
Treenigheden, er det da ikke Hegelianisme?" 1. Aug. 1836.
„Mangler den Erkendelsens Begejstring, som dog maa anses
som ejendommelig for Faust, egentlig ikke i Goethes
Behandling? — Vel er det sandt, hvad jeg ved en anden Lejlighed har
ytret, at Faust optager Don Juan i sig, men desuagtet kan hans
Kærligheds Liv, hans Sanselighed aldrig blive saaledes; hos
ham er Sanseligheden noget, han dreven af Fortvivlelse styrter
sig i." 25. Aug. 36.
. „Den Hegelske Drøvtyggerproces med 3 Maver, først det
Umiddelbare, derpaa bliver det stødt op igen, saa ned igen,
maaske derfor en følgende Mester kunde fortsætte med 4
Maver og saa fremdeles, saa ned igen, saa op igen; jeg veed ikke,
om Mester forstaaer, hvad jeg mener." 25. Aug. 36.
Her spøger Søren Kierkegaard med den hegelske Filosofis
Form, men allerede 11. Juli var han naaet til at se den Mangel
ved dens Indhold, der i hans senere Forfatterskab blev hans
Hovedanke og eget Standpunkt i Modsætning til Hegels. Han
udtrykte denne sin første Indvending mod det Upersonlige ved
Systemet i Spørgsmaals Form: „Hvor vidt er Illusion nødvendig
i Livet for Mennesket?" Og han udvikler, hvad han mener
hermed, ved at spørge videre med Hensyn til Hegels Livssyn:
„Hvorledes gaar det med Teorien om Verdensgangen som en
nødvendig Udvikling, og hvorledes maa den Teori virke i
Livet? Maa den ikke lamme al Virksomhed, idet den ophæver
den, rigtignok egoistiske, men dog naturlige og entusiastiske
Forvisning, i det mindste i Kampens Øjeblik, om, at det man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
