Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
at drive Brødstudium men studere efter Tilbøjelighed, til
Tidsfordriv og af Kærlighed til selve Videnskaben, indse, at det er
bedre at være Musernes Martyr end deres Daglønner og
Lejesvend."
Disse Ord passer saa ypperligt baade paa Søren Kierkegaards
daværende Syn paa sig selv og paa, hvorledes han senere i
Livet gennemførte denne sin Plan, at enhver vilde forstaa, hvis
han i sin Optegnelse havde indskrænket sig til efter Hamanns
Navn at skrive Ordene: „der i denne Henseende er Prototypos"
[Forbillede]. Men han skrev mere: „der ogsaa i denne
Henseende er Forbilled." Hvad betød dette „ogsaa"? Var det
tilfældigt løbet med i Pennen? Eller dækkede det over en Søren
Kierkegaardsk hemmelig Tanke herved, et Berøringspunkt, et
Mellemværende imellem ham og Hamann, fuldt saa vigtigt, som
at de begge valgte at blive frie Videnskabsmænd? Sigtede det
muligt til det andet Berøringspunkt mellem dem, der laa fuldt
saa nær at tænke paa: De fælles tvivlsomme Forhold, hvori de
begge paa et vist Punkt af deres Liv havde deltaget, og disse
Forholds mulige Betydning for begges hele Udvikling. Det er
en Hemmelighed, som ikke vil kunne fuldt klares. Da Søren
Kierkegaard nedskrev Ordet, var han end ikke selv klar over
dets hele Rækkevidde. Men ingen Nutids Læser vil, naar han
først er bleven opmærksom derpaa, tvivle om, at under dette
„ogsaa" dølger sig — ganske vist endnu kun i Svøbet, men
lyslevende — en hemmelig Tydning af den mest afgørende
Ejendommelighed ved Søren Kierkegaards Liv og Udvikling.
Foreløbig laa Nøglen godt gemt og lagt til Side. Men Søren
Kierkegaards Interesse for Hamann var tydeligt nok vakt.
Dagen efter læste han videre. Og Læsningen fremlokkede
følgende Udbrud, hvis Anledning man ikke kan være i Tvivl om,
skøndt Hamanns Navn ikke nævnes: „Paa en Tid, da det
hører til Dagens Orden, at den ene Forfatter plyndrer den
anden, er det dog glædeligt undertiden at støde paa Mænd, hvis
Individualitet saaledes stempler og mynter hvert Ord med
deres Brystbilled, at det maa paanøde sig enhver, naar man
træffer det paa fremmed Sted, at sige til Vedkommende: giver
Kejseren, hvad Kejserens er."
Skøndt Hamanns Navn her ikke nævnes, er vi dog istand
til at paavise, hvilke Ord af denne der fremkaldte Søren
Kierkegaards respektfulde Omtale. Det var disse: „Den kristelige
Religion er ikke blot fuld af Undere, men kan den Dag idag
ikke troes af noget fornuftigt Menneske uden ved et
Under. At blive ved at tro derpaa, kan kun ske ved en fortsat
Række af Undere, thi Troen vender op og ned paa alle hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
